Frikonkurrencen Og Socialismen

200 til Menneskeæderes Land for med Fare for selv at blive spiste at forkynde Kristi Evangelium for de længst til- bagestaaende Folkeslag! »Midt under Samtidens Spot og Haan, der skærer som Knive, bygger Mennesket for Fremtiden; han baner sig gennem Krattet den Vej, som den fremadskridende Menneskeslægt senere kan udvide til Alfarvej. I stedse højere, større Livskredse stiger hans Længsel op og vinker ham med sig, og en Stjærne, som staar op i Østen, leder ham videre. Og se, Menneskets Puls banker med Guddommens Længsler, — han skulde gærne ville hjælpe til at bestemme Solenes Omløb.«*) Alle disse Træk er lige saa mange Vidnesbyrd om de rige Muligheder, som Menneskenaturen indeslutter. Stil blot Menneskene under Forhold, der vil virke lige saa opdragende og forædlende, som de nuværende Forhold virker nedbrydende og fordærvende, og der er Grund til at vente de bedste Resultater. Lad Arbejderne til enhver Tiel kunne finde Arbejde med saadan Fortjeneste, at de kan faa tilstrækkelig Næring baade for deres Legeme og deres Sjæl, lad Rovdyrskampen i Næringslivet blive forvandlet til en broderlig Samvirken for Tilværelsen, lad ingen arbejds- føre Mennesker kunne leve uden Arbejde, og Følgerne vil nødvendig vise sig i Retning af mere Broderfølelse og Almenaand. Ingen af de Aartusinder gamle Sandheder har maaske faaet stærkere Bekræftelse af Nutidens Viden- skab og Erfaring end den, der siger, hvad Mennesket saar, skal det ogsaa høste. Den dybere Forstaaelse, som der er opnaaet af denne Sandhed, ligger kun i, at det er bleven erkendt, at den mere maa forstaas socialt end individuelt. For Individerne gælder denne Sandhed kun paa det Omraade, hvor Individet kan handle uafhængigt af andre Individer. Men det er tillige erkendt, at hvis *) Henry George: Fremskridt og Fattigdom, S. 138.