Frikonkurrencen Og Socialismen

199 Mangelen paa den fornødne legemlige Ernæring, den fuldstændig forsømte sædelige og aandelige Opdra- gelse iblandt Arbejderne, Middelstandens Konkurrence, der hver Dag og Time frister til at skade Næstens Interesser, Overklassens Lediggang, der er Fandens Hovedpude, — alt dette virker systematisk i Retning af at nedbryde den moralske Karakter. At Menne- skene under disse Forhold er saa gode, som de gennemgaaende er, at vi ligefuldt, trods disse uhel- dige Vilkaar, spredt omkring i alle Lag finder saa meget ægte menneskeligt godt, som Tilfældet er, er et skønt Vidnesbyrd om det store Fond af moralsk Sundhed, som ligger paa Bunden af den menneskelige Natur. Vel kender selv de bedste Mennesker noget til den snart 2000 Aar gamle Erfaring, at »det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg«. Dog hævder vi ligefuldt med Th. Buckle: »Hvad end Theologerne behager at paastaa* er det ligefuldt sikkert, at Menneskeslægten i det store og hele har langt mere Dyd end Last, og at de gode Handlinger i ethvert Land er langt hyppigere end de slette. Hvis det havde forholdt sig anderledes, vilde vist nok det ondes Overvægt for længe siden have øde- lagt Menneskeheden og ikke en Gang sparet et eneste Menneske til at klage over Slægtens Forfald.«*) Vi ser den fattige Arbejder dele det sidste Stykke Brød og den sidste Skuffe Kul med sin trængende Kam- merat, vi ser Kystboeren vove Livet for de Mennesker, han aldrig kendte, vi ser Mødre ofre Nat efter Nat over deres syge Børn, vi ser Menneskevenner vie deres Liv til Arbejde og Forsagelse for deres Medmenneskers Skyld, vi ser Fædrelandsvennen gaa i Døden for sit Land, vi ser Foregangsmænd gaa i Kamp for Ideer, der først kan vente Sejr længe efter, at Jorden har raslet paa deres Kiste, vi ser Missionærer drage selv *) Civilisationens Historie, S. 204.