Frikonkurrencen Og Socialismen

 213 De Mennesker, der har Udsigt til i en senere Alder at opnaa en selvstændig Stilling med Sikkerhed for Underhold til en Familje, venter med at gifte sig til det Tidspunkt, da denne Stilling kan erhverves. De Mennesker, som ikke har Udsigt til nogen saadan Stilling, finder, at de ikke har noget at vente efter, hvorfor de lader staa til og gifter sig i en langt tidligere Alder. De Mennesker, som har Udsigt til ved en mindre Børneflok at kunne hævde deres borger- lige Stilling, søger at begrænse Børneantallet. De Mennesker, som aldrig har Udsigt til at kunne klare sig selv, lader staa til, fordi de ikke har noget at tabe. De Mennesker, som har det for- nødne daglige Brød, holder Liv i deres Børn. De, der mangler fornødent Brød, maa se Børnene dø i stort Antal. De Mennesker, som har Adgang til .aandelig Udvikling og i øvrigt lever under sunde arbejdende Forhold, lever et højere sædeligt Liv. De Mennesker, der mangler den aandelige Udvikling, synker i stort Antal ned i Usædelighedens og For- brydelsens Laster. Hvad Menneskene saar, vil de ogsaa høste. For at faa bedre Mennesker maa der altsaa stræbes efter at stille alle under lige saa gode, sunde og naturlige Forhold, som de- enkelte mere heldige allerede nu er stillede under. Naar dette sker, kan vi som Sociologer med lige saa stor Sikkerhed forudsige Fremkomsten af bedre Mennesker, som Astronomen kan forudsige Klodernes Gang i Himmelrummet. Men for at hidføre disse Forhold kræves der Med- virkning af alle Samfundets fælles Kræfter. Det største Resultat af Erkendelsen af Lovmæssigheden i Til- værelsen er maaske det, at den gør alle de enkelte Individer medansvarlige for det enkelte Individs Skæbne. Alle de Individer, hvoraf Samfundet bestaar, har deres Del i Ansvaret for hvert enkelt Menneske, der lider ilde, for Drankeren, for Skøgen, for For-