Frikonkurrencen Og Socialismen

ö3c'^x ' -.-3Ä > 233 at stille de ny Kræfter under de sædelige Loves Tugt. Dette skulde selvfølgelig ikke gøres paa den Maade, at Kirken som saadan fik borgerlig Myndighed til at foreskrive Regler for Maskinernes Anvendelse. Kirken har og skal kun have aandelig Myndighed at virke med. Men i Kraft af denne sin aandelige Myndighed skulde den have rejst de sædelige Krav saa stærkt, at Samfundet havde paataget sig at udføre den Tugt, som de sædelige Love maatte foreskrive. Men dette gjorde Kirken ikke. Lige som den havde ladet Frikonkurrencens Rovdyrsprincip passere uden Protest, saa fik nu ogsaa de ny Kræfter i Kraft af Egoismens Evangelium Lov til at gaa deres egen af alle sædelige Baand uhindrede Gang. Theologien gav Anledning til, at Kirken svigtede en af de største Opgaver, som har været den forelagte i den nyere Tid. Og Resultatet udeblev ikke. Paa intet Omraade stadfæster det sig maaske klarere end paa det kirke- lige Felt, at som Menneskene saar, vil de ogsaa høste. Egoismen var ophøjet til højeste Ledestjerne fol- det sociale Liv. Og Egoismen blev fulgt. Jord- drotterne i England fandt, at det var i deres Interesse at ombytte Menneskene med Faarene. Og i Titusende- vis jog de Bønder og Landarbejdere bort fra deres Jorder. Alene fra Grevskabet Meath blev 95,000 Per- soner fordrevne i Løbet af 40 Aar. Hertugen af Southerland jog alene fra sit Gods 15,000. Mar- kisen af Strafford jog fra 1811—20 15,000 Mennesker ud i Elendigheden, medens deres Landsbyer blev brudte eller brændte af. Samme Fremgangsmaade fulgte en Række andre Godsejere*). Den fra Landet fordrevne Folkemængde gik til Byerne, hvor Maskinerne samtidig formindskede Ar- *) Professor Newmann: Essays on political Economy, Programmet 13 —10—91. SaSSSinii