Frikonkurrencen Og Socialismen

Millioner Menneskebørn, og forvandle den til noget i Retning af et Paradis. Men selve denne Betragtning er et aabenbart Oprør imod al Theologi. I den Grad har Theologien faaet Kristendommen stillet paa Hovedet, at medens Jesus Kristus virkelig stiftede et Guds Rige paa Jorden, som det skulde være hans Disciples Sag at forplante ud over Verden, medens han forpligtede sine Disciple til en Række sædelige Grundsætninger, der over alt, hvor de blev efterfulgte i Livet, maatte fremkalde noget af Paradistilstanclen, medens han anviste sine Disciple baade at bede om og at arbejde for at Guds Navn maatte blive helliget her paa Jorden, at Guds Rige maatte komme til os her paa Jorden, at Guds Vilje maatte ske, som den sker i Himmelen, her paa Jorden, at Menneskene maatte faa det daglige Brød her paa Jorden, at Menneskenes Skyld maatte blive forladt, som de selv forlader deres Skyldnere, her paa Jorden, at Menneskene maatte blive fritagne for Fristelser her paa Jorden. a t Menneskene maatte blive friede fra det onde leer paa Jorden, alt i Kraft af, at Guds er Riget og Magten i al Evig- hed, trods alt dette har Theologien hos en Mængde Mennesker faaet den Tanke indplantet, at Guds Rige ligger uden for denne Verden og først skal begynde paa — den anden Side af Graven ! ! Med Rette er der herom sagt, at »faa Ting har hindret fremskridt og Lykke i Verden mere end denne Fejltagelse«.*) Ud fra denne theologiske Betragtning kunde Kirken ikke komme i noget som helst direkte Forhold til de ny Kræfter, Den Opgave, som forelaa. var den, *) Tambs Lyche: Frie Ord, Februar 1895.