Frikonkurrencen Og Socialismen

231 Dens første Hovedsyncl er den, at den har saa travlt med at granske Himmelen, at den fuldstændig glemmer Jorden. Medens den ved udmærket Besked om og kan sætte al det i System, som ligger paa den anden Side Graven og hører til de Egne, hvor den menneskelige Tanke, Øje og Øre aldrig er naaet hen, virker den lige frem fordummende angaaende For- holdene her i denne virkelige Verden. Beviserne herfor skal følge. Havde den theologiske Tanke ikke haft saa travlt med den Himmel, som dog ikke kan naas af nogen anden Magt end Menneske- hjærtets Tro, vilde den have ofret nogen Tid paa at klare sig det Spørgsmaal: hvad er Meningen med Til- værelsen her paa Jorden? hvad er Meningen med de ny Kræfter, der gennem Dampen og Tekniken er stillede til Menneskenes Tjeneste? Ved fra et religiøst-sædeligt Standpunkt at have ofret nogen Overvejelse paa disse Spørgsmaal vilde der være øvet en god Gerning i Vorherres Tjeneste. Ved at betragte de ny Kræfter fra et religiøst- sædeligt Synspunkt maa vi selvfølgelig komme til det Resultat, at det er Gud, som har skænket Menneskene disse Kræfter til at gøre sig Jorden underdanig. Men saa maa Gud ogsaa have en Hensigt med dem. Hvad kan da Hensigten være? Kan det være Guds Hensigt, at de ny Kræfter skal tjene til Berigelse for en faatallig Overklasse og til Forargelse for en talrig Underklasse, der vansmægter i materiel og aandelig Nød? Dette er umuligt. En saadan Hensigt maa være absolut umulig for den Gud, hvem vi bekender som Alkærlighedens Gud. Hvad kan da Hensigten være? For vor ikke the- ologiske Tanke er det umuligt at opdage anden Hen- sigt end den, at det maa være Guds Vilje, at de ny Kræfter skal bruges til at udrydde den Armod, der i alle tidligere Tider har gjort Jorden til et Helvede for