Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
Dens første Hovedsyncl er den, at den har saa
travlt med at granske Himmelen, at den fuldstændig
glemmer Jorden. Medens den ved udmærket Besked
om og kan sætte al det i System, som ligger paa den
anden Side Graven og hører til de Egne, hvor den
menneskelige Tanke, Øje og Øre aldrig er naaet hen,
virker den lige frem fordummende angaaende For-
holdene her i denne virkelige Verden.
Beviserne herfor skal følge. Havde den theologiske
Tanke ikke haft saa travlt med den Himmel, som dog
ikke kan naas af nogen anden Magt end Menneske-
hjærtets Tro, vilde den have ofret nogen Tid paa at
klare sig det Spørgsmaal: hvad er Meningen med Til-
værelsen her paa Jorden? hvad er Meningen med de
ny Kræfter, der gennem Dampen og Tekniken er
stillede til Menneskenes Tjeneste?
Ved fra et religiøst-sædeligt Standpunkt at have
ofret nogen Overvejelse paa disse Spørgsmaal vilde der
være øvet en god Gerning i Vorherres Tjeneste.
Ved at betragte de ny Kræfter fra et religiøst-
sædeligt Synspunkt maa vi selvfølgelig komme til det
Resultat, at det er Gud, som har skænket Menneskene
disse Kræfter til at gøre sig Jorden underdanig. Men
saa maa Gud ogsaa have en Hensigt med dem.
Hvad kan da Hensigten være? Kan det være
Guds Hensigt, at de ny Kræfter skal tjene til Berigelse
for en faatallig Overklasse og til Forargelse for en
talrig Underklasse, der vansmægter i materiel og
aandelig Nød?
Dette er umuligt. En saadan Hensigt maa være
absolut umulig for den Gud, hvem vi bekender som
Alkærlighedens Gud.
Hvad kan da Hensigten være? For vor ikke the-
ologiske Tanke er det umuligt at opdage anden Hen-
sigt end den, at det maa være Guds Vilje, at de ny
Kræfter skal bruges til at udrydde den Armod, der i
alle tidligere Tider har gjort Jorden til et Helvede for