Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Trofasthed, Hengivenhed, Offervillighed, Taalmodighed,
Ydmyghed, Sanddruhed, Ærlighed, Retsind, Højsind
og Inderlighed. Men disse Kræfter kommer hverken
fra Politiken eller Nationaløkonomien. Vi staar her
paa Grænsen af et Felt, hvor andre og højere Magter
maa træde til. Den sædelige Opdragelse og Udvik-
lingen af alle Næstekærlighedens Pligter og Dyder er
det ganske særlig Kristendommens Opgave at fremme.
De tilvejebragte sociale og økonomiske Betingelser
for et ideelt Samfund maa særlig betegnes som Tan-
kens Triumfer. Det er Tankens Ære, at den har
gennemtrængt Naturens hemmeligste Lønkamre, bøjet
Naturens Love ind under den menneskelige Vilje og
stillet Naturens Kræfter til Menneskenes Tjeneste.
Havde den Tro, der paa den ene Side er himmelvendt
for at drage Guds Kraft ned til Menneskenes Skrøbe-
lighed, og paa den anden Side jordvendt for at
fremme Guds Rige her i Verden, fejret lignende
Triumfer, saa havde vi alt nu været langt fremme i
Retning af Virkeliggørelsen af det ideale Samfund.
Men desværre, lige saa mange Sejre, Tanken har
vundet i det sidste Aarhundrede, lige saa mange
Nederlag knytter der sig til Troens Historie.
Og disse Nederlag skyldes langt overvejende den
Theologi, der fortjener at rammes af mindst lige saa
megen oprigtig og levende Uvilje, som den kristne Tro
fortjener dyb og inderlig Kærlighed.
Vi er saaledes nødte til at foretage et Opgør
mellem Troen og Theologien. Dette er saa meget
mere nødvendigt, som mange virkelig religiøse Menne-
sker, der ikke formaar at skelne mellem Theologi og
Tro, lader deres berettigede Harme imod Theologien
gaa ud over Troen og derved lider Skibbrud paa
deres mest dyrebare Eje.
Det er derfor nødvendigt, at vi paapeger The-
ologiens Synder.