Frikonkurrencen Og Socialismen

11. Forandrede sociale Vilkaar. Det er endnu kun de færreste, der er bleven op- mærksomme paa, at det sociale Spørgsmaal, der nu sætter hele Verden i Bevægelse, i vore Dage er et ganske andet end i de svundne Tider. I de foregaaende Aar- hundreder var det sociale Spørgsmaal Spørgsmaalet om, hvorledes den Mangel i Ernæringsmidlerne, der hindrede, at alle Munde kunde blive mætte, skulde kunne blive afhjulpen, hvorledes Produktionsdygtig- heden skulde kunne øges, hvorledes de Forhold, der hindrede Produktionen, skulde kunne fjærnes. Menne- skene stod saa langt tilbage i at gøre sig Jorden underdanig; Redskaberne var saa ufuldkomne, Syg- domme, særlig Epidemierne hærgede saa frygteligt, de næsten aldrig standsede Borgerkrige lamslog det frede- lige Arbejde saaledes, at det noget nær var umuligt, at alle Munde kunde blive mætte og alle Kroppe blive klædte. Da herti] kom, at det højere Kulturarbejde kun kunde fremmes af dem, der fritoges for det dag- lige Slid, var det Udbytningssystem, i Kraft af hvilket nogle Mennesker lever paa andres Bekostning, til en vis Grad retfærdiggjort. De herskende Klassers For- syndelse laa i hvert Tilfælde overvejende deri, at de ikke med fornøden Kraft søgte efter og arbejdede paa at finde Veje og Midler til at udrive Masserne af Ar- modens Trældom. Men nu er alt dette forandret. De Redskaber, der nu staar til Menneskenes Tjeneste, har naaet en Fuld- kommenhed, som ingen tidligere Slægter havde kunnet ane selv i deres stolteste Drømme. Det Herredømme, som Menneskene har opnaaet over Naturens Kræfter, overgaar selv de dristigste Forventninger. Rigdommen vælder frem af Jorden med en Overflødighed, som Fædrene, hvis de kunde se den, vilde betegne med den