Frikonkurrencen Og Socialismen

20 300 Mill. Kr, I Penge er saaledes det samlede Høst- udbytte nu i o Gange saa meget værd som for 100 Aar tilbage. Af Hornkvæg har vi nu 3 Gange saa meget som før Landboreformernes Tid, og Kvæget er nu af langt bedre Kvalitet, saaledes at det yder langt mere baade af Kød og Mælk. Ved Aarhdndredets Begyndelse regnede man, at det aarlige Mælkeudbytte pr. Ko var 12 å 1600 Pol. paa Herregaardene og 600 å 1,000 Pd. paa Bønder- gaardene. Nu regnes gennemsnitlig 4 å 6,000 Pd. Mælk aarlig af hver Ko, og gode Køer giver hyppig 10,000 Pd. Mælk aarlig og derover. Tillige faar man nu af den samme Mælkemængde langt mere Smør dels derved, at Mælken er bedre, dels derved, at man bedre forstaar at uddrage Smørstoffet. Smørudbyttet pr. Ko er derfor fordoblet i dette Tidsrum. Endelig er Smørret saaledes forbedret, at medens Bøndersmør forhen næsten ansaas for uspiseligt, anerkendes det nu for iste Klasses Varer. For 100—150 Aar siden kunde Landet knap smørføde sig selv, nu udfører vi Smør for over 70 Mill. Kr. om Aaret. Af Svin og Flæsk udførte vi for 100 Aar siden kun for 230,000 Kr. Nu har Overskudsudførselen af Svin og Flæsk en Værdi af noget over 30 Mill. Kr. om Aaret. Før Stavnsbaandsløsningens Tid udgjorde Værdien af Danmarks Overskudsudførsel af Landbrugs- produkter kun 21/2 Mill. Kr. For Aaret iste Oktober 1891 til 30te September 1892 beløb Overskudsudfør- selen sig til 104,05 Mill. Kr. Det fremgaar heraf, at Landbrugets Produktion er flere Gange fordoblet i Løbet af dette Aarhundrede. Samtidig er Folkemængden i By og paa Land kun lidt mere end fordoblet én Gang. I Aaret 1801 udgjorde Kongerigets Folkemængde 926,000. I 1890 var den steget til 2,172,380.