Frikonkurrencen Og Socialismen

27 Selv de Familier med det store Børneantal burde kunne leve ved Faderens Fortjeneste. Men da det dog kun er Mindretallet, der har det store Børne- antal, og da det maaske af andre Grunde kunde være et tilstræbelsesværdigt Formaal, at Børneantallet sovi Regel ikke gik op over de 4, skal vi til de nødven- dige Krav kun regne Udgifterne til 4 Børn. Det næste Spørgsmaal bliver saa, hvor stor en Part af de Udgifter, der kræves til den voksne Ar- bejders Ernæring, der er nødvendige til Børnenes for- svarlige Underhold. Naar Læge Sørensen mener, at Smaabørn kun bruger ’/4 og selv 16—18 Aars Børn kun 3/4 mod en voksen, saa maa dette sikkert mere betragtes som den Del, Børn kan lade sig nøje med, end hvad der kan kaldes deres forsvarlige Underhold. Den praktiske Erfaring viser noksom, hvorledes 10—14 Aars Drenge kan »æde«, endogsaa tilsyneladende mere end voksne*). Dette stemmer og- saa med Herbert Spencers Anvisning, idet han hævder, at Børn af Hensyn til Væksten behøver forholdsvis rigeligere Ernæring end voksne, hvorfor han gør gæl- dende, »at Børns Føde bør være meget nærende, veksle under hvert Maaltid og fra det ene Maaltid til det andet og være rigelig«.**) *) Sørensen opstiller efter Dr. Carl v. Blechenberg i Die Ernährung der Handweber in der Amtshauptmannschaft Zittau følgende Skala. De voksnes Ernæring sat til 100 pCt., saa bruger Børn i i Aars Alderen 21,8 pCt., 10 Aars Alderen 49,2 pCt. 2 — 29, — 11 — 54-4 — 3 — 35-4 — 12 — 59>' — 4 — 3^’8 — 13 — 65 >0 — 5 — 42, — 14 — 70’6 — 6 — 43’7 — 15 — 73’i — 7 — 45 — 16 — 75-7 — 8 — 46,4 — 17 — 78,4 — 9 — 47’8 — 18 — 81,6 — Nationaløkonomisk Tidsskrift 1892 S. 26. **) Opdragelse S. 199—207.