Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
stort Antal, der som Syersker, Vaskekoner, Sælge-
koner etc. etc. maa deltage i Virksomheden for at
skaffe Indtægter til Huse og derved forsømme baade
deres Hjem og deres Børn.
Og Udviklingen gaar stadig i denne Retning.
Nylig læstes følgende Meddelelse i flere Blade:
»Papirfabriken ved Silkeborg skal have vanskeligt
ved at opdrive den nødvendige kvindelige (!) Ar-
bejdskraft. Efter hvad der meddeles, paatænker man
nu ved et Middel, der ikke hidtil har været kendt i
Provinserne, at afhjælpe denne Mangel ved Oprettelse
af en af de saakaldte Vuggestuer, hvor Mødrene om
Morgenen kan aflevere deres smaa Børn, og hvor de
plejes og passes om Dagen, medens Mødrene arbejder
paa Fabriken«.
Saadanne Vuggestuer er velkendte i København.
Og mange baade Præster og andre humane Kristne mener
at gøre en god Gerning, naar de opretter flere af
samme Slags.
Men nødes man dog ikke til at give den social-
demokratiske Presse Ret, naar den i Anledning af
nævnte Meddelelse udbryder:
»Man snakker om, at Social-Demokratiet vil ned-
bryde Familielivet og tage Børnene fra Mødrene for
at anbringe dem i store Opdragelsesanstalter o. s. v.
Og paa den Løgn lever vore Modstandere — endnu
den Dag i Dag«.
»Men her er et af de bedste, om end sørgelige Be-
viser for, hvorledes netop Privatkapitalismens Jagen
efter Profit opløser Familielivet og river Børnene fra
Mødrene, for at disse kan slide i Fabrikens Træde-
mølle for en ussel Løn. I sin Begærlighed efter
Mammon opfinder man det ene mere raffinerede Middel
efter det andet til en stedse grundigere Udbytning af
Menneskene«.
»Der er noget imod Følelserne højst stødende i,
at de fattiges Born saaledes skal betragtes som Garde-