Frikonkurrencen Og Socialismen

38 robegenstande, der kastes til Side, for at Moderen kan blive Udbytningsobjekt for en Bunke Storaktionærer, der kan faa Arbejdskraft nok uden at oprette »Vugge- stuer«, naar de blot byder en anstændig Løn derfor«. De sørgelige F'ølger af, at Hustruerne maa for- sømme Hjem og Børn, er der kun alt for mange Vidnesbyrd om. I et af nogle af Københavns fineste Navne — Grev Scheel, Dronningens Kabinetssekretær Hennings, Grossererne Vett og Moresco, Slotspræst Povlsen m. fl. — i Vinteren 1891 udstedt Opraab hed det bl. a. »Da Forholdene her i Byen, navnlig i For- stæderne er saaledes, at begge (!) Forældrene i mang- foldige (!) fattige Familier hele Dagen er fraværende paa Arbejde uden for Hjemmet, bliver Resultatet, at Tusender af Børn i den mest udsatte Alder — fra det 7de Aar til Konfirmationen — saa godt som er over- ladte til sig selv og saaledes ofte er udsatte for alle- haande Fristelser«. Kun alt for mange falder for Fristelserne. I Inspektørens Beretning om Frederiksberg Fattig- væsen for 1892—93 hedder det bl. a.: »Antallet af faste Plejebørn vil sikkert stige betydelig i Fremtiden, da man er kommen til den Overbevisning, at det er nødvendigt i større Omfang end tidligere helt at fjærne Børn fra daarlige Hjem, ligeledes er der en sørgelig Stigning (!) i Antallet af Børn, som skejer ud og derfor maa sendes bort fra i øvrigt ordentlige Hjem, ( ! ) fordi Forældrenes Erhverv uden for Hjemmet hindrer dem i at føre fornødent Tilsyn*. Et Udslag af disse Forhold er ogsaa det, at An- tallet af Forbrydelser, begaaede af Børn, vokser stærkt baade i Byerne og paa Landet. Ogsaa i Byerne kan Lærerpersonalet tale med om Fattigdommen i Arbejdernes Hjem. I Højskolebladet fortalte saaledes en Lærerinde i Maj 1892: »Ca. 1,000 Børn gaar i vor Skole. Af disse er der næppe 200, maaske kun 100, der hver Dag kan spise