Frikonkurrencen Og Socialismen

4i tro, at den i øvrigt saa glædelige Tilslutning og Offer- villighed, Foreningen har fundet, har kunnet holde Skridt med den stigende Trang; dette er nemlig ingen- lunde Tilfældet. Af 17,695 Børn i 16 Friskoler be- spistes saaledes i 1891 kun 4,978. Alle, der har over- været en Middagstime i en københavnsk Friskole, og ganske særligt de Folk, der har med Maduddelingen at gøre, kan tale med om, hvorledes man al Tid maa gøre et skønsomt men i alle Tilfælde alt for lille Ud- valg blandt de fattigste og mest forkomne Børn, og hvorledes man med tungt Hjærte maa se de fleste resignere med graadfyldte Øjne og sultne Maver«.. Ære være dem, der søger at stille Sulten! For saa vidt Børnene kommer sultne i Skolen, trænger de selvfølgelig mere til Mad end til Lærdom. Ti den Undervisning, der skal foregaa, medens Tarmene skriger af Sult, er lidet værd. Det er derfor trist at se, at man trods de vel- menende Bestræbelser ikke er kommen videre end dertil, at man af 17—18,000 Børn, som man erkender for trængende, ikke kan række mere end til hver anden Dag at bespise knap 5,000! Men paä den anden Side: hvad er det dog ikke for bagvendte Forhold, vi møder her? Arbejderne frembringer Værdier nok til, at de kan forsørge deres Familier og opretholde ordentlige Hjem. Men paa Grund af Udbytningen tilbageholdes saa meget af de frembragte Værdier, at Hustruerne maa gaa paa Arbejde, og Børnene maa søge Bespis ning ved offentlig Foranstaltning! Hustruen og Mo- deren tilhører frem for alt Hjemmet, og er der noget, der hører til Hjemmets Opgaver, saa er det i første Række det at bespise Hjemmets egne Børn. . Men Udbytningen er ubarmhjærtig. I Theorien taler Udbytningens Repræsentanter højt om de huslige Velsignelser og Familielivets Helligdom. Men i Praksis