Frikonkurrencen Og Socialismen

en Lygtemand, som de, der skulde vide bedre Besked, ikke burde stille op til at blænde Folket med«.*) Lykkedes det imidlertid at opnaa, hvad der tilsigtes ved den paatænkte Møntforandring, vilde det blive til ubetinget Skade for den hele Arbejderbefolkning. Naar Landmændene solgte deres Varer i Ud- landet, vilde de faa dem betalte i Guld, hvad der vilde være lig med den højeste Pris. Naar de udbetalte Arbejdsløn, vilde de kunne betale den i Sølv, der kun vilde have højst 3/4 af Guldets Værdi, hvad der vilde være lig en Nedsættelse med J/4 af Lønnens Værdi. En saadan foranstaltning er afgjort stridende imod Arbejdets Interesser. Med Hensyn til Afskaffelsen af Hartkornsskatterne er det mærkeligt, at Agrarerne ikke kan faa Øje for den simple og klare Ting, at man ved disse Skatters Afskaffelse saa langt fra vil modvirke Kapitalen, at man ganske omvendt derved netop vil give Kapitalen øget Magt over Jorden. Naar en Landmand køber en Gaard eller over- tager denne ved at skifte Arv med sine Søskende, ved han, hvilke gamle, faste Hartkornsskatter der hviler paa Jorden. Ved disse Skatter forringes Gaar- dens Værdi. Følgelig betaler han mindre for Gaarden, end hvis disse Skatter ikke hvilede paa Jorden. Men naar han saa har overtaget Gaarden og paa Grund af Skatterne betalt denne med et Beløb, der er saa meget mindre, end hvad han skulde have betalt, hvis der ingen Hartkornsskat fandtes, er det fuldstændig me- ningsløst bag efter at komme med den Paastand, at Hartkornsskatten er en Skat paa Arbejdet, og at Hart- kornsbesidderne derfor er langt højere beskattede end alle andre. Nej, Hartkornsskatten er ikke en Skat paa Arbejdet, den er netop en Skat paa Jorden, der '") Nationaløkonomisk Tidsskrift 9—10 Hæfte 1894.