Frikonkurrencen Og Socialismen

48 virker i Retning af at frigøre Arbejdet*). Ved at af- skaffe Hartkornsskatten vil man kun opnaa, at Land- ejendommene stiger i Pris med Skattens Beløb, hvad der atter vil være lig med, at der ved Ejendommenes Overtagelse vil blive betalt saa meget mere for dem enten i kontant Betaling eller i aarlig Forrentning. I begge Tilfælde er det Kapitalen, der tager Fordelen, Arbejdet er saa langt fra at blive lettet herved, at det tværtimod faar øgede Byrder, idet det som et Plus til den forhøjede Købesum faar de afskaffede Skatter at betale i en anden Form. Hvad der gækler Hartkornsskatten, gælder ogsaa baade Tiende, Halvprocentafgiften og Stæmpelskatten. Alle disse Afgifter danner i Virkeligheden en fast Prioritet, som Samfundet har taget i Jorden, og som enhver kan regne med, sikkert og bestemt, idet han overtager faste Ejendomme. Ingen faar paa Grund af disse Afgifter deres Udgifter forøgede. Adgangen til at blive Landmand vilde ikke blive lettere, de aarlige Udgifter vilde ikke blive mindre, hvis disse Afgifter blev afskaffede. Hver Øre, der spares i Hart- kornsskat, Tiende, Halvprocent eller Stæmpelafgift, vil blive betalt i Købesum eller aarlige Renter. Dette er saa klart og aabenbart, at det ikke med mindste blot Skygge af Grund lader sig benægte. Forholdet er i Virkeligheden det, at de arbejdende Mennesker kun bliver fri i samme Grad, som Jorden gennem Beskatning gøres til Træl. Agrarerne maa derfor søge at komme dybere til Bunds i de sociale Forhold, hvis de skal faa Lykke til at gavne Land- bruget. En tredje Del, hvis Tilhængere er spredte i alle Lejre, ser den egentlige Form for Udbytningen i — Militarismen. Den Paastand, at Folkene maa sulte i *) Se nærmere herom min Bog: Henry George og hans Social- Program S. 125 og følg.