Frikonkurrencen Og Socialismen

49 Freden for at kunne slaa hinanden ihjel i Krigen, er meget almindelig. Men den er lige fuldt grundfalsk. Vi gentager atter, at vi er afgjorte og ubetingede Modstandere af Militarismen. Vi haaber tillige, at den Magt, der bliver stærk nok til at besejre Militarismen, ogsaa vil blive stærk nok til at skabe andre og bedre sociale Forhold. Vi bekæmper derfor Militarismen af et godt Hjærte. Men det bekender vi tillige, at betragter vi blot Sagen fra et økonomisk Forretningsstandpunkt, — hvis vi forudsætter, at Militarismen kunde blive afskaffet, uden at det herskende Udbytningssystem i øvrigt blev for- andret, saa vilde Militarismens Fjærnelse være saa langt fra at forbedre Forholdene, at disse endog derved vilde blive forværrede. Hvis denne Paastand i nogen Maade vækker hor- bavselse, gør vi opmærksom paa, at Yderpunkterne af de sociale Onder viser sig deri, at der paa den ene Side frembringes en Overproduktion af Varer, der ikke kan finde Afsætning, og paa den anden Side frem- kaldes en Arbejdsløshed, der hindrer Tusender af Ar- bejdere i at finde Virksomhed. Lad os nu tænke os, at vi med et Slag afskaffer Militarismen. Hvad vil saa ske? For det første standser dermed straks hele den Produktion, der nu forbruges af Hæren: Uniformer, Vaaben, og hvad dertil hører. De, der har været optagne af denne Virksomhed, fylker straks Arbejds- løshedens i Forvejen store Hær. Som arbejdsløse synker deres Forbrug, hvoraf følger, at Produktionen ogsaa paa andre Omraader indskrænkes. Samtidig kommer de Tusender, der forud var optagne som Sol- dater, og deltager i Kappestriden om at finde Arbejde. Lykkes det dem at blive sysselsatte, vil de kun øge den Overproduktion, der forud er til Stede. Men da der forud er for Haanden en Overproduktion, som paa 4