Frikonkurrencen Og Socialismen

V. Individet og Samfundet. Det er en meget almindelig Betragtning, at de enkelte Individer i vid Udstrækning er Herre saa vel over deres egen Personlighed som over deres Om- givelser. For en stor og i vort Folk meget udbredt aandelig Retning — Indre Mission — er denne Be- tragtning i den Grad dominerende, at hele dens om- fattende Arbejde samler sig om dette ene: at gøre Menneskene til troende Kristne efter dens alt andet end rummelige Læreopfattelse. En anden Del af Folket — Grundtvigianerne — føjer til Formaalet: kristelig Tro, almindelig Oplysning, og mener saa, at naar Menneskene bliver troende og oplyste, er de i Stand til hver især at virkeliggøre Idealerne. Men begge Dele er lige urigtige. Vi skal i et senere Afsnit redegøre for den overordentlige Be- tydning, vi tillægger den kristne Iro. Med Hensyn til Oplysningen er det en Selvfølge, at vi ønsker denne den størst mulige Fremgang. Her er det imidlertid Opgaven at vise, i hvilken afgørende Modstrid Tanken om Individets P rihed staai saa vel til de Ideer, der paa det sociale og økono- miske Omraadc har været herskende det sidste Hun- drede Aar, som med de praktiske forhaandenværende Forhold. Den anerkendte og herskende Nationaløkonomi, som forkyndes paa vore Universiteter og indpræntes gennem populære Lærebøger, inddeler Menneskene i 3 Hovedklasser: Jordejere, Kapitalister, Arbejdere. De Værdier, som tilvejebringes ved Produktionen, skal i Form af Jordrente, Kapitalrente og Løn deles imellem disse 3 forskellige Klasser af Mennesker. Den Maade, hvorpaa Fordelingen af Værdierne foregaar, bestemmes af den lille uskrevne men almægtige Lov om Tilbud og Efterspørgsel, der virker lige saa sikkert som en