Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Naturlov og derfor — ved sin Fordelingsmaade —
tillige hersker selv over baade Liv og Død.
Det er — i Følge den herskende Nationaløkonomi
— Tilbud og Efterspørgsel, der bestemmer, hvor
megen Jord der skal tages under Kultur, hvor intensivt
Jorden skal dyrkes, hvor mange industrielle Varer, der
skal frembringes, hvor mange Mennesker der skal
sættes i Arbejde, hvad Varerne skal koste, hvad Løn
Menneskene skal have, hvor mange Mennesker der
skal leve, og hvor mange der skal dø.
Under den fremadskridende Civilisation kan de to
Klasser, Jordejerne og Kapitalisterne, i stedse voksende
Omfang faa Del i alle Fremskridtets Velsignelser.
Kapitalisterne kan selv under vanskelige Forhold —
naar Arbejdet f. Eks. standser — leve længe af deres
Penge. Og Jordejerne kan selv i værste Tilfælde ved
personlig at udføre Arbejdet paa Jorden skaffe sig sit
Underhold.
Med den tredje Klasse, Arbejderne, forholder det
sig helt anderledes. For denne Klasse, der al Tid er
den talrigste, vil selv de største Fremskridt være
frugtesløse.
Tre forskellige Aarsager bevirker dette:
1) Arbejdets Deling, der er en Hovedbetingelse for
Masseproduktion og Prisbillighed, kræver uund-
gaaelig, at bestandig flere Arbejdere lænkes til
saa ensformige og aandssløvende Virksomheder,
at det ikke kan andet end nedbryde deres hele
aandelige Intelligens.
2) Da Arbejdslønnen paastaas at skulle udredes af
Kapitalen, vil Lønnen umulig kunne stige, hvis
Arbejdernes Antal vokser hurtigere end Kapitalens
Beløb.
3) Endelig er det Næringsmidlernes Mængde, der
bestemmer, hvor stort et Antal af den opvoksende
Slægt der kan faa Lov at beholde Livet. »Kun