Frikonkurrencen Og Socialismen

6o bytning af de store Masser. — Hvilke uhyre Summer, Kapitalisterne paa denne Maade tilegner sig, faar vi et Indtryk af, naar vi hører en engelsk Fabrikherre erklære til Fabrikinspektøren: »Hvis De tillader mig at arbejde blot 10 Minutter over Tiden hver Dag, putter de aarlig i<8,000 Kr. i min Lomme«.*) Finder den store Kapital sig generet af Konkur- rencen, forstaar den at organisere sig, at slutte sig sammen i Carteller, hvorved den fuldstændig bliver i Stand til at beherske ikke blot Arbejdsløn og Vare- priser, men selv baade — Rigsdag og Regering! Vil vi have en klar Forestilling om, hvad det betyder at stille Mennesker, der skal leve af deres Arbejde, splitternøgne paa Arbejdsmarkedet uden Be- siddelse af nogen af de Redskaber, hvormed Arbejdet ene kan udføres, behøver vi blot at tænke paa Neger- trællenes Stilling efter Borgerkrigen- i Amerika. Blodet havde flydt i Strømme, lusender af Folkets bedste Sønner raadnede paa Slagmarkerne. Og hvad var der saa opnaaet ved Krigens Slut- ning? Negertrællene var bleven borgerlig frie Mænd. Ja, men for at kunne nyde noget af denne Frihed maatte de først og- fremmest arbejde. Men Arbejde kunde de kun faa ved at tage Ijcneste hos deres gamle Herrer. Kom de saa til at arbejde paa bedre Betingelser? Nej — aldeles ikke. Vel var der Muligheder for, at enkelte kunde svinge sig op til bedre Kaar, hvad ogsaa en Del har gjort. Men Negrene i Almindelig- hed maatte arbejde som før. De kunde nu ikke mere ligefrem legemlig mishandles. Men Mishandlingen holdtes forud stærkt i Tømme af Slaveejernes egne Interesser. Trællen repræsenterede en Kapital, som ) Birger Hansted: Englands Fabrik- og Værkstedlovgivning S. 89.