Frikonkurrencen Og Socialismen

85 forbindelsen mellem Fattigdommen og Forbry- delsen er godtgjort. Vi skal nu se Forbindelsen mellem Armoden og Umoraliteten og — Prostitu- tionen. I Magistratens officielle Beretning om Kjøbenhavns Hospitaler for 1893 meddeles følgende Oplysninger om livet fuldstændig ødelagte hende i sædelig Henseende. Samtidig udviklede der sig hos hende Anlæg til Krampe og Hysteri, og (let er et meget stort Spørgsmaal, om hun har været sig bevidst i Gerningsøjeblikket, naar hun har udført sine skrækkelige Ger- ninger. Dr. Thorborg siger i sin Lægeerklæring: Arrestant- innen er en Person, der saa vel i aandelig som legemlig Hen- seende frembyder forskellige Symptomer paa Hysteri. Sandhed °g Digt er h°s Personer af hendes Art saaledes vævet mellem hinanden, at det er umuligt at skelne derimellem. Denne Lægeerklæring passer fortrinlig til Arrestantindens Forklaringer i Forhørerne, da de nøgne Fakta holdes frem for hende, saa at hun tvinges til at sige Sandheden. Hun erklærer da, at det var ved at se en Gaard brænde, at der paakom hende •en ubetvingelig Lyst til at stikke Ild paa. Hun syntes, at der var noget »berusende« ved at se en saadan Ildebrand. Med Hensyn til Tyverierne, hun har tilstaaet sig skyldig i, da frem- gaar det klart af Sagens Akter, at hun har en medfødt Tilbøje- lighed til at stikke alt til sig, hvad hun kunde faa fat paa, og //<’» daarlige opdragelse, hun har nydt, har snarere udviklet end kuet disse Lyster, Det første Barnemord, hun begik, maa an- tages at være begaaet af Fortvivlelse, fordi Barnefaderen, Hans Nielsen, havde tilskrevet hende, at han ikke vilde have noget med hende at gøre. At dette ikke var det samme, som at vægre sig ved at bidrage til Barnets Forsørgelse, kan Arrestant- inden ikke antages at have forstaaet. Det andet Barn har hun efter sin egen Tilstaaelse dræbt, fordi hun, der havde født det efter en Sominertjeneste paa Dyrehavsbakken, slet ikke vidste, hvem hun skulde udlægge som Barnefader. Nu var Mordlysten leommen op i hende. Hun benyttede stadig samme Fremgangs- tnaade, idet hun ved at trykke en Dyne eller et Shavl tæt om Barnets Hoved kvæler dette, og da hun saa kommer til at passe ■Gaardmand Søren Hansens Barn, paakommer der hende denne ubetvingelige Lyst til atter at udføre et Mord. Hun har ikke den mindste Grund dertil, og hun fortryder det, saa snart hun har gjort det, og forsøger at kalde Barnet til Live igen; men tvinge sin Mordlyst i Gerningsøjeblikket kan hun ikke.