Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

97 dige Undersøgelse særlig i Fiskeriernes Interesse. Samtlige Lande har sluttet sig til Tanken, og man vil nu søge ved gennemførte videnskabelige og praktiske Undersøgelser i de paagældende Hav- strækninger at komme til Klarhed, hvor vidt en international Fiskerilovgivning vil være følgerig for en Sikring af Nyttefiskenes Opvækst til sælgeværdig Størrelse, medens man tillige haaber, at Undersøgelserne af Havets Fysik skulde bringe værdifulde Oplys- ninger om dets Indflydelse paa Vejrlaget og Vejrliget i de til det grænsende Lande. Imidlertid; disse Havundersøgelser falder ind under »Havets Opdagelse«, og man kan kun ønske, at Landene ved dette store Fællesarbejde i de fælles Havstrækninger maa have Held til at fremme det gavmilde Havs rette Udnyttelse. Havets Granskning er naturligvis hverken afsluttet derved, at man maaler dets Dybder, følger dets Strømninger, ved Termometret føler dets Varmegrader lil de enkelte Aarstider eller om man samler dets Planter og Dyr og indordner dem i Museernes Oplag eller ad andre haandgribelige Veje skaffer Vidnesbyrd til Veje om Havets Natur. Det gaar overfor Havet, som det har gaaet med al Naturgransk- ning; Materialet maa skalles, før man kan bruge det og bygge med det. Derfor ser man, at Naturvidenskaben i den første Halvdel af det forrige Aarhundrede, og allerede forinden, i Hovedsagen var sysselsat med at samle til Bunke, at se sig godt omkring og bruge Øjnene; der arbejdedes i Marken. »Men i Treserne og i de første Aar i Syvtierne«, har den engelske Professor Herd in an nylig frem- holdt, »kom Studiet af Naturhistorien ind paa andre Veje, da Hux- ley. Nutidens store Anatom, overstraalede alle Samtidige. Han indførte Laboratorie-Arbejdet og trængte dybere ind i Dyreverde- nens Bygningsforhold, end nogen Naturkyndig før ham, undtagen de lægevidenskabelige Anatomer. Han indsaa, hvor vigtigt det var, at Studiet af Livsvilkaarene ikke alene maatte ske i det Fri, men at man med Mikroskopet og andre Instrumenter i Haand maatte have Dyr og Planter til jævnlig Iagttagelse i Laboratorier«. Der- med fulgte Oprettelsen af biologiske Stationer, og af disse har man liere Slags. De har især vist sig at være nødvendige, hvor man vikle trænge ind i de Dyrs Levesæt og Vilkaar, der lever i Vandet, og man har nu biologiske Stationer over den hele Verden. For treti Aar siden var der ikke et eneste saadant Laboratorium; et af de lørste og bedste blev indrettet i Neapel. Da de biologiske Sta- tioner er saa stærkt knyttede til Havets Granskning, falder der jo Arthur Feddersen: Havet. q