Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
for Nyttedyrenes Levevilkaar, at der i den Retning ikke kan være
den ringeste Frygt for disses Tilintetgørelse.
Det kan naturligvis ikke være Meningen her at dvæle udfør-
ligere ved alle de Dyr, som Mennesket fra Havets Verden udnytter.
Kun de allervigtigste vil blive Æmnet for en nærmere Omtale, og
denne skal ikke gaa ud paa nogen naturhistorisk, beskrivende Skil-
dring. En saadan, omfattende Kroppens Enkeltheder, dens Lem-
mer, Farve, Klædning osv. er i Almindelighed ret trælsom at
komme igennem, og desuden er jo ogsaa de vigtigste Nyttedyr i
det Hele og Store saa godt kendte, at der ikke kan tages Fejl af
dem, naar de nævnes. Derimod er det værd at fremdrage, hvad
man til i Dag kender til disse gode Dyrs Levevilkaar, til deres
Udbredelse, deres Træk i Havet, til deres Værd som Nyttedyr; der-
om er der en ret knap Almenopfattelse. I senere Afsnit bliver der-
næst omhandlet deres Forhold til Menneskets Samfund gennem
Tiderne og i Nutiden.
Men forinden vi gaar over til omstændeligere at skrive om en-
kelte Fiske og om disses og andre Dyrs Udnyttelse, paakommer
der os en ligefrem Trang til udtrykkelig at fremhæve, hvor lidet
overtydet vi hidtil er om en grundet Frygt for et udtømmende
Fiskeri i aabenl Hav. Havet har indenfor sit Omraade en saa
uhyre og altid tilstedeværende Kilde med Føde for dets Dyrevrim-
mel, at denne ingen Sinde vil kunne nedbringes ved menneskelig
Virksomhed, lige saa lidt, som Nogen magter at ændre Tidevan-
dets Ebbe og Flod.
Det er for Tiden næsten Mode imellem adskillige Sagkyndige, at
ængstes for de store Fiskeriers Tilintetgørelse paa Grund af Fiskefang-
stens stærke Fremgang ved Brugen af Damp og flinkt fangende Red-
skaber. Andre Sagkyndige ser dog mere stilfærdigt paa Forholdene
og er overtydede om, at Naturens Selvopholdelseskraft er saa stærk,
at den udelukker Muligheden af menneskelig, ødelæggende Indgriben.
Disse Mænd kan kun indrømme, at Menneskets Indgriben har haft
aabenbar Nedgang til Følge for visse Dyr, som er udsatte for Tide-
vandets Ebbe eller som søger grundet Vand, hvor de let kan tages,
eller som paa dybt Vand er under særlige Vilkaar. »Alle de an-
dre i det aabne Hav levende«, skriver Professoren ved Aberdeens
Universitet, og Forstanderen for Gatty Laboratoriet, den kyndige
W. C. Me Intosh, »synes at modslaa Forsøgene paa al indskrænke
dem til et svindende Tal eller paa at øge deres Tal. Nogle bliver
for en Tid sjældne eller forsvinder helt, men, just som deres Dom