Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

103 er falden, viser de sig paa ny i talløse Mængder paa de tidligere Pladser. Studiet af Havet og dets Beboere fremkalder derfor i Hovedsagen ingen Aarsag til Ængstelse, men medfører tværtimod Tillid til de naturlige Hjælpekilder paa dette uhyre Omraade. Menneskeslægten han væve deres videnskabelige Svnsniaader og fremsætte Almenregler, men Aarhundrede efter Aarhundrede vil Oceanets Planter og Dyr være i Overflod og vise deres Uafhængig- hed af enhver kunstig Ordning. Det kan være kløgtigt eller det kan være politisk rigtigt paa vore Kyster at trælle saadan Ordning, men i Almindelighed, vil de synes at have kun en svag Indvirk- ning paa Naturens store Love og særlig paa den underfulde Dyre- gruppe, der kulminerer i Nyttefiskene. Den vedholdende Overflod al vore madnyttige Havfiske afhænger af saa talrige Faktorer, af hvilke enhver har saa godt staaet sin Prøve, at vi, efter de om- hyggeligste Undersøgelsers Udfald, uden Ængstelse kan se Frem- tiden i Møde«. — Et andet Sted skriver Prof. Mc Intosh: »Sluttelig, og fremfor alt, maa det være tydeligt, al det mest udstrakte, fuld- stændigste og dygtigst udførte internationale Tilsyn, ikke kan ændre Naturens Love, eller volde, al Havet kommer til at rumme et større Tal madnyttige Fiske til en given Tid, end Fangst og andre Vilkaar tillader. Store og tilfældige Afvigelser er indtrufne, hænder endnu og vil hænde med Hensyn til Mængden af samtlige Havets madnyttige Fiske. Intet vil yderligere kunne vokse frem, som Følge af endog den mest indgaaende Undersøgelse. Saa meget mere er Varsomhed nødvendig overfor Regeringernes Villighed til at del- tage i internationale Planers noget dyrbare Foretagender. Der er aldeles ingen Frygt for, at nogen Slags madnyttig Fisk skal uddø, især af dem, som er vigtige for Mennesket. Fisk har været over Maade talrige i Fortidens, som i Nutidens Have, uagtet al Hærgen af kæmpestore Krybdyr og andre Fiskeødelæggere, som var spredte over hele Verdenshavet og som ikke kan have været mindre ud- tømmende, end Menneskets mest vidtrækkende Fremgangsmaader kan række. I intet Tidsrum er nogen Tilintetgørelse fulgt efter de stærkeste Indgreb, heller ikke er det sandsynligt, at den under de nuværende Vilkaar vil indtræffe i Fremtiden. Men fordi ingen Ængstelse er hverken godtgjort eller grundet, udelukker dette ikke Ønskeligheden al et indgaaende Kendskab til Levevilkaarene for de Nyttedyr, som har Havet til Hjem. Man kan derfor ogsaa god- kende, hvad Prof. W. C. Mc Intosh og A. T. Mast er in an skriver i Indledningen til deres værdifulde Skrift om de madnyttige Havfiskes