Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

104 Levesæt, efter at de har fremholdt, hvor mærkeligt det dog er, saa Lidet selv dannede Mennesker kender til de Dyrs Livsvilkaar, en- hver Husmoder saa tit faar under Hænder. Folk har let nok ved at skælne imellem Torsk, Rødspætte og Sild, men hvor mange véd noget om disse Dyrs Vaner og Vilkaar, forinden de langes. Det er sandt, at en Torsk er en Torsk, og at Kendskab lil den i dens Opvækst og til dens Føde ikke i mindste Maade øger Fiske- nes væsentlige Værdi som Fødeæmne. Men jævnført med de om- hyggelige Iagttagelser, man længe har ment at være nødvendige for at udgrunde Vilkaar og Forhold hos de Nyttedyr, vi ellers har til Føde, er det grumme Lidet, der uden for Videnskabsmændenes Kres kendes til Fiskene. Med Rette kan det siges, at Fiskerigær- ningen, og hvad der knytter sig til den, indtil den seneste Tid er udøvet og har udviklet sig paa lignende Maade, som da Oldfolket jagede og dræbte det Kvæg, det fra Tid til anden skulde bruge og uden at tage det ringeste Hensyn til de Love, som sikrede Olrenes Tilværelse og Tiltagen. Nu bliver Kvæget avlet og passet med det ene Maal for Øje, nemlig billigst muligt at skalle det største Ud- bytte i Kvantum og Kvalitet af nærende Føde. Ved Fiskerigær- ningen har man længe alene tænkt paa at indfange Fiskene og hverken skænket deres Pleje og Avl nogen Tid eller Flid. Det er dog klart nok, at forinden man kan prøve paa at bringe Fiskeri- gærningen nogenlunde paa lige Fod med de andre Næringskilder, kræves der Kundskab lil Nytte-Fiskenes Livsvilkaar, til deres Føde, deres Levevaner osv. Saadan Kundskab er uundværlig.