Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
rolle i den menneskelige Økonomi og af dens Rolle som indvundet
Æmne fra det gavmilde Hav. •
Den prægtigste af vore Sildearter er den almindelige Sild.
Men man skal se den, umiddelbart efter at den er fanget, dersom
man da ikke er saa heldig at kunne iagttage Sildestimen, naar den
spiller i Havbrynet, eller naar Sildeblinket lyser, hvilket kan skues
lige godt ved Dag som ved Nat. Ingen vil kunne tage en friskfanget
Sild i sin Haand, uden at han retsindig maa indrømme, at den er
skøn i Form og Farve. Den slanke Krop med den skarptkølede
Bug er Fuldkommenheden selv for den hurtige Svømmer, som
Silden er, og for det aabne Havs Beboer, hvad Silden ogsaa er.
Dernæst Hudens Sølvglans, som bagstaveligt passer paa Sætningen
»Sild er Sølv«. Men der er mere end Sølvglans ved Silden, ti den
skinner i Purpur, Grønt og Blaat trods den mest straalende Som-
merfugl, medens den i de sidste Spjæt, inden den dør, støder de
store, løst siddende Skæl fra Kroppen mod Baadens Fjæl og Tof-
ter, saa" at disse skinner som Sølv.
Et Forhold i Sildens Bygning vil det være rettest at nævne,
fordi del kan oplyse Adskilligt med Hensyn til Sildens Levevane,
og det er jo dog langt mere værd, at kende Sildens Livsvilkaar
end at vide, om den har 17 eller 20 Straaler i Rygfinnen. Det er
den fine Bygning af Sildens . Svælg, som det er værd at kende.
Dette omgives nemlig til hver Side af fire Gællebuer, som hver
især har saa tætte Tandrækker, al netop kun det til Gællerne nød-
vendige Vand kan passere, mens samtlige Smaadyr, som er fulgte
ind i Mundhulen med Vandel, tilbageholdes i denne, som i en
meget finmasket Ruse. Vandet sies altsaa fra Føden, som naar
ind i Mundhulen, netop som de store Bardehvaler sier Vandet fra
den Føde, som nærer dem. Man kan altsaa sige sig selv, at Sil-
den er indrettet paa at tage en saare smaatskaaren Føde, og del
er i Virkeligheden saa, idet den for en stor Del lever af Havets
Svæv — lige ned til saa smaa Organismer, 'at deres Størrelse er
indtil 0,2—0,i mm. Det er derfor heller ikke saa mærkeligt, at
Fiskere og andre, som saa efter, hvad Silden havde i Maven, ikke
skælnede Smaadyrene, og at derfor den Mening kunde opstaa, al
Silden levede af Vand alene. Det kunde naturligvis ikke vare
længe, før man kunde godtgøre, hvoraf Silden lever, og man har
da ogsaa fundet, at den, foruden af Svævets mangfoldige Former,
æder en Del spæd Fiskeyngel og Larver af forskellige Krebsdyr
og Bløddyr. I det store Akvarium i Londons Krystalpalads har