Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Hvaler, Sælhunde, Fugle og mangfoldige Fiske volder de større Silds Ødelæggelse, mens Fladfiskene æder uendelige Masser af Silderogn. Den udvoksede Torsks vigtigste Føde er Sild; man kan fange Torsk med 6—12 Sild i Maven. Regner man nu lo Sild om Dagen Aaret om, vil man indrømme, at en saadan Torsk er sær- deles maadeholden. Men nu afgiver et Fiskeri meget tit 5 Millioner Torsk og Lange om Aaret, og dersom disse altsaa var bievne i Søen, vilde de have ædt flere Sild i et Aar, end Storbritaniens samtlige Fiskerier fanger i den samme Tid. Mennesket fanger vistnok næppe 5 pCt. af de Sild, som omkommer i Løbet af et Aar.« Huxley udtalte ved samme Lejlighed med slor Sikkerhed, at der ikke kunde være Grund til at frygte en Overfiskning noget Sted med Hensyn til Silden. Det var vistnok paavist, at Silden var noget ustadig i sit Komme til enkelte Kyststrækninger, medens den nærmede sig andre med den største Stadighed. Det var godt- gjort, at længe før Henrik den Førstes Tid var Yarmouth en stor og vigtig Plads for Sildefangsten. Det var syv eller otte Aarhun- hundreder siden, og, saa vidt man vidste, havde der ikke siden den Tid været nogen større Forskel i Sildefangstens Udbytte. Hvor der var Afbrydelser og Uregelmæssigheder, vilde det sandsynligvis ved nærmere Undersøgelser vise sig, at dette stod i Forbindelse med Havets fysiske Vilkaar. Det er over tyve Aar siden, at Hux- ley udtalte sig som ovenfor gengivet, og endnu har ingen dristet sig til at fastholde, at der viser sig noget Svind i Sildemængden. Tilgangen af Sild er saa stor som ingen Sinde. Endnu medens disse Linier er i Trykken, indgaar der saaledes Meddelelse om et særdeles rigt Fiskeri ved Englands Østkyst, saa rigt, at der paa én Dag (den 18. Novbr.) blev indbragt til Yarmouth 52 800 000 Sild,. Hvilket er en større Fangst, end man nogen Sinde før har indbragt i nogen engelsk Havn. Sildefiskeriernes store økonomiske Vigtighed maatte uundgaae- lig kræve de nøjeste Oplysninger om Aarsagerne til de Uregelmæs- sigheder, som ikke alene viste sig ved de vigtigste Sildefiskerier, men ogsaa overalt, hvor Sildefangst overhovedet skete. Der var Ti- der, hvor Silden viste sig i Mængde, men til andre Tider kunde den saa godt som udeblive, ja 1’. Eks. det store bohuslenske Sildefiskeri var endog aldeles ophørt. Det var derfor heller intet Under, at der eflerhaanden opstod et almindeligt Ønske om, at faa den nøje- ste Underretning om Silden og dens Levevaner, og i de sildeinteres-