Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

109 serede Lande især omkring Nordsøen ser man derfor ogsaa Zoologerne sysselsatte med Spørgsmaalet om Sildens Træk og om Sildens forskellige Afarter. En Række al de første Navne imellem Naturgranskerne har lagt et stort Arbejde i disse Undersøgelser om Silden. I Norge har Axel Boeck og G. O. Sars især bragt mange vigtige Oplysninger til Veje; i Sverige var del A. W. Malm, A. Lj ungman, F. A. Smitt, R. Lundberg og F. Trybom; i Danmark Georg Win- ther og C. G. Joh. Pete rsen, som har syslet med Spørgsmaalet. I Tyskland er det K. Moebius, V. Hensen og især Fr. Heincke, som, samtidig med engelske og hollandske Lærde, har laget Spørgs- maalet op angaaende Silden, og Udbyttet af deres Undersøgelser kan vel nu i Hovedsagen tages som afsluttende. I korte Træk er den kyndigste Sildekender Fr. Heinckes Skildring af Silden følgende: Silden, og herunder sammenfatter Heincke den alm. Sild, Brislingen eller Skarpsilden og Nordameri- kas Sild i en Gruppe, som han kalder »ægte Sild«, er en udpræget nordisk Fisk. Den almindelige Sild har af de tre Former den største Udbredelse, ti den træffes imod Syd ved den franske Nord.- 'østkyst og imod Nord til Spitsbergens Vestkyst. Desuden lever den omkring de britiske Øer, i Nord- og Østersø, langs hele Nor- ges Vestkyst, i Hvide-Havet og norden om Asien helt til Mundin- gerne al Obj og Jenissei. Imod Vest naar den til Færoer, Island og til Grønland, men kun i ringe Tal. Endelig træffes den alm. Sild ved Japan og fra Alaska til Kalifornien. Sildens Levevaner er det saare vanskeligt at udrede, og skønt der er skrevet saa meget om denne almindelige Fisk, saa kan dog et tilfredsstillende Billede næppe helt tegnes af dens Færd. Dr. Heincke finder, at dette skyldes tvende Aarsager; først og fremmest den, at Iagttagelserne skal udføres i Havet, som vi endnu har saa lidet Kendskab til. Dernæst er del en Kends- gærning, at Sildens Granskere tit bringer overordentlig forskellige, mangen Gang ligefrem modsigende Opgivelser om en og den samme Sag. Der er saaledes næppe lo Forfattere, som stemmer overens i deres Opgivelser om Sildens Avletid, Avlepladsernes Egenskaber, hvor Silden drager hen, efter at den har avlel, om Æggenes Klækningstid, den nysklækkede Yngels Størrelse, om dens Vækst, om dens Føde osv. Der er 1. Eks. ikke nogen Maaned, i hvilken ikke en eller anden Iagttager mener at have fundet køns- modne Sild. En Forfatter kalder Silden en dygtig Svømmer, en