Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

110 anden finder det modsatte. Vandets Varmegrad, hvor Silden af- sætter sin Rogn, opgives at være ligefra 3° til 15° C. og lige saa uens opgives Vandets Saltholdighed at være; nogle mener, at Silden afsætter Æggene i grundt Vand, andre har fundet dem paa over 100 Meters Dybde. Disse Uoverensstemmelser er det imidlertid ikke vanskeligt at tyde; ti hver stedlig Form af Sild maa nødven- dig rette sig efter de stedlige Naturvilkaar, medens til Gengæld disse har skabt og opretholder de enkelte Former. At dette er saaledes, har Brook og Gal derwood godtgjort ved deres smukke Undersøgelser af Silden under Skotlands Kyster. De har nemlig fundet, at Sildens overvejende Føde ved Østkysten af Skotland er en helt anden end den, som Silden tager til sig paa Vestkysten af Landet; tillige har de opdaget, at Ædetiden paa de to Kyster fal- der til helt forskellige Aarstider. Paa Østkysten fylder Flertallet af Sildene sig fra December til April og især i Januar og Februar. Denne Silds Avletid falder hovedsagelig i August—September, alt- saa omtrent 6—8 Maaneder efter den Tid, da den fraasede mest. Paa Vestkysten er Forholdet aldeles modsat. Her avler Silden hovedsagelig fra Februar—April; men fra April—September æder den mest. Avletiden falder ogsaa her 6—8 Maaneder efter at Sil- den har ædt mest. Men ikke alene Avletiden er uens. Det samme gælder om Føden; denne er af en hel anden Art hos Østkystens Sild end hos Vestkystens. Netop saadanne Uensartetheder med Hen- syn til Føde og Avletid kan man ogsaa eftervise hos de enkelle Sildeformer i Østersøen, og man slutter med Rette, al alle disse Faktorer samvirker til at fremkalde de enkelte Sildeformer og dem af deres Krops Organer, hvis Opgave det er at opsøge, gribe og fordøje Føden? Silden er en selskabelig Fisk, som lever i Stinier. Baade yngre og ældre Individer samler sig i saadanne Stimer af lige gamle og følgelig ogsaa omtent lige store Fiske. Stimerne nærmer sig til visse Aarstider Landgrunden enten for at finde Føde eller for at avle. Tit har Sildestimen Form af en Kile, som minder om mange Fugleflokkes Træk, idet de større og kraftigere Individer svømmer foran og som Førere viser de efterfølgende Fiske Vej. Et Tegn paa, hvor tæt Stimen er, har man deri, at Garn, som er satte i uens Dybde over hverandre, næsten uden Undtagelse kun tanger et større Tal i en og samme Dybde. Ligedan gaar det Garn, som fladret er udlagt i Søen; to lige ved Siden af hinanden drivende Fartøjer kan paa deres Garn fange saa uens, at medens