Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
111 det ene faar Garnene fyldte, har næppe en eneste Sild hildet sig i Naboskudens. Undertiden blander Stimerne sig, saaledes at man baade kan træffe Stimer med uligegamle og med uens kønsmodne Individer, eller ogsaa kan endog nær hinanden levende, stedlige Former for en Tid samles i en fælles Stime. I saa Tilfælde er det vistnok alene den fælles Føde, som driver dem sammen. Herpaa kan det ogsaa tyde, at Brisling slutter sig til saadanne blandede Stimer. Men en Sammenblanding af Stimerne er kun forbigaaende. Saa snart Sild i en blandet Stime bliver kønsmoden, udskiller den sig og danner da Ynglestimen. Det er endnu uafgjort, om denne søger netop til den Avleplads, hvor dens Individer er klæk- kede, for selv at avle. Men fra Avlepladsen drager Yngelstimen ud, den som omfatter de et Aar gamle Individer. Det er vistnok utvivlsomt, at det er Næringsdriften, som tvin- ger Sildene sammen i Stimer. Ti det er en Kendsgærning, at Sil- dens Føde hovedsagelig er Dyreformer i Havets Svæv, saasom Kopepoder, Dafnier osv., og disse Dyr samler sig netop, som Boeck, Sars og Hensen bar godtgjort, paa mindre og større Havomraader massevis i tætte, skyformede Sværme, medens der uden for Svær- men kun er faa af dem. Denne Sildeføde holder sig til Havbrynet, og derhen søger Sildestimerne og trækker efter Svævel, eftersom Strømmen fører det. Heraf følger ligefrem, at Silden er det aabne Havs Fisk, altsaa hvad man kalder en pelagisk Fisk, og hertil svarer jo ogsaa dens Krop og Svømmedygtighed. Men alle Sild afviger dog til visse Tider fra deres pelagiske Liv, idet de ikke alene i Avleliden søger ind paa Kystomraadet, men ogsaa maaske til Tider, hvor der er knapt med Svæv uden for i det fri Hav, trækker ind paa planterig Bund, hvor de kan kan vente, at Plantevækstens Dyreverden af forskellige Tanglopper, Orme og Fiskeyngel ved Nattetid kommer op i Vandbrynet. Man træffer nemlig til visse Tider disse Dyr i Sildens Mave. Sildens Avlemaade er mækeligt nok, saa vidt man hidtil véd, meget anderledes end hos Sildefamiliens andre Arter. Den har nem- lig klæbende Æg, mens alle andre af Sildefamiliens Fiske har fritliggende, i Vandet drivende eller svævende Æg. Sildens Æg gydes paa Søbundens Sand, Sten eller Plantevækst. Skotten Ewart har set Sild avle i et Akvarium. En gydedygtig Hun svømmede langsomt hen over nogle Smaasten, holdt sig omtrent en Tomme stille over dem, mens den udtømte sine Æg i et small Baand, som sank til Bunds i line Vindinger og dannede en lille, kegleformet