Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

112 og sammenklæbet Hob. Samtidig kresede fire Hanner stilfærdigt om Hunnen og afgav flere Gange ved hver Omkresning smaa Mælkestraaler over Æggene, hvorved Vandet omkring Hunnen blev helt mælkelarvet. Derpaa flyttede Hunfisken sig til en ny Plads, fulgt af Hannerne, og der skete en ny Allægning af Æg. Det er jo dog ikke godt at sige, om Silden frit i Søen avler paa samme Maadc. I Modsætning til Stilfærdigheden i Akvariet vil andre Iagttagere have set, at Hanner og Hunner farer uroligt om, medens de avler og sprøjter Sæd og Æg fra sig, saa at Vandet i vid Udstrækning bliver mælket. Medens en Sildestime er i Avl, mærker man en stærk, ejendommelig Lugt endog i større Afstand fra Avlepladsen. Denne kan ligge paa meget uens Dybde og ligeledes kan Vandets Saltlylde og Varmegrad være højst forskellig. Men et Forhold er fælles for alle Avlepladser: de er altid rene og faste, aldrig løse i Bunden eller dynddækkede. Det er ikke sandsynligt, at nogen Sild helt tømmer sine Æg eller sin Sæd i Løbet af nogle Timer eller en Dag, og man kan derfor træffe kønsmodne Sild, som kun halvt har udleget. Avle- tidens Varighed omfatter vistnok flere Dage, muligvis endog indtil fjorten Dage, og hele Stimens Avletid varer sikkert endnu længere, for det meste over to og indtil tre Maaneder. Saaledes véd man, at Avletiden for den i Slien indtrækkende, avletjenlige Stime varer fra sidst i Marts til først i Juni; i Regelen synes Stimens større Fiske at avle Lidligere end de mindre. Hunnerne synes at møde noget før Hannerne paa Avlepladsen; men de trækker ogsaa tidligere bort fra denne. Avletiden er, som allerede nævnt, særdeles uens ved de for- skellige Kyster, saa at der endog ikke er nogen Maaned, i hvilken man ikke et eller andet Sted kan trælle avlende Sild. Men tillige i én og samme Egn, saasom paa Skotlands Kyster, i Bugten ved Kiel osv. kan der til alle Aarstider træffes kønsmodne Sild, maaske dog een Maaned undtagen. To Hoved tid er for Avlingen kan man i saa Tilfælde dog altid eftervise, der da for det meste ligger et halvt Aar fra hinanden (Vaar- og Efteraars-Avletiden). Men intet Sted avles der to Gange om Aaret paa den samme Avleplads. Dersom der i en og samme Egn falder to forskellige større Avletider, er der ogsaa to adskilt liggende Avlepladser. Der- for ligger den Slutning nær, at der her lever ved Siden af hinan- den i det mindste to forskellige Stimer med uens Avletider og Avlepladser, og at deres Avletider strækker sig saa langt ud til