Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

140 Men da Spørgsmaalets Løsning er saa over Maade interessant, er der ingen Grund til at standse ved de nævnte Undersøgeres hid- til bragte Indlæg, saa meget mindre som man dog i vore Dage er ude over det Standpunkt, at saa længe videnskabelige Undersøgelser ikke er afsluttede, har Lægfolk at holde deres Videlyst i Tømme. Derfor, og fordi danske Undersøgelser har deres store Del i de hidtil formentlig indvundne Resultater, gengiver vi i Uddrag, hvad Forstanderen for den danske biologiske Station, Dr. Joh. Peter- sen har offentliggjort. Hans Undersøgelser om Torskenes Optræden i de danske Farvande havde efterhaanden bragt ham den Opfat- telse, »at fra det Tidspunkt, Torskenes Æg lægges i Februar, Marts og April og indtil August Maaned, er Torskens Yngel forsvunden fra vore Farvande. Den viser sig derefter, om end sparsomt, saa dog ikke lige sparsomt hvert Aar, med en Gennemsnitslængde al 2—3 Tommer; men de mellemliggende Stadier, som Sars saa lel iagttog ved Lofoten, kendes saa godt som ikke hos os«. Dr. Hjort fulgte i 1900 Torskeyngelens Vandringer og han fandt, at den kan leve frit i Vandet fjærnt fra Bunden som »pela- giske Fiske«. Han fandt paa det dybe Hav mellem Jan Mayen, Beeren Eiland og Norge i Vandbrynet ikke ringe Mængder af Aarets Torskeyngel, og han kom til det Udslag, »at Yngelen af Torske- arterne ved Sommertid findes pelagisk i det aabne Skagerrak, Nord- søen og det norske Nordhav samt ved den yderste Havkyst op- trædende i Stranden, medens de dybe Fjorde saa godt som alle er overordentlig fattige paa Aarets Yngel, der mekanisk løres afsted af Havstrømmene«. »Der er«, skriver Dr. Joh. Petersen, »den aller bedste Over- ensstemmelse mellem Undersøgelsernes Resultater ved Norges Ky- ster, i Skotland og hos os, og om Rigtigheden al dem kan man derfor ikke tvivle, hvor besynderligt det end ser ud, at Torsken nok leger hos os, men at dens Unger ikke findes i llere Maaneder efter Legetiden. Forklaringen paa dette Faktum maa ganske sikkert søges i Sallholdigheds- og Strømforhold. Strømme føre Æggene bort fra Kystvandene, før de ere udklækkede, i hvert Fald før Ungerne ere bievne saa store, at de have Magt over Strømmen og kunne holde sig paa et Sted. til Trods lor denne. Saadanne Strømme, der føres ud af Fjorde og Kystvande, paavise nu Hjort og Dahl i Norge, og vi vide, at hos os er hele Foraaret den syd- lige Strøm den overvejende; det maa være den, der fører Æggene og den spæde pelagiske Yngel ud af vore Farvande«. Endvidere