Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

139 øvre, og Hanfiskene maa derfor vente, indtil Hunfiskene have afsat sin Rogn, hvorpaa de først indtage disse sidstes Plads for at over- gyde den med sin Melke«. Man kunde muligvis tænke, at Torskenes videre Udvikling, efter at Yngelen var klækket, gik saadan lige ud ad eller fremad, d. v. s. at Engelen elterhaanden, som den voksede, søgte de Pladser i Søen, hvor den passende Føde for dens Vækst i de enkelte Afsnit al dens Liv er at finde. Desuden laa det nærmest at tænke sig, at Torsken ligesom Silden har sine stedlige Former, saaledes at f. Eks. 1 orsken i Stockholms Skærgaard er en Stamme, som har tilpasset sig dér, Storebæltstorsken en anden, at fremdeles de en- kelte norske Fjorde hver har deres ejendommelige Race osv. Men nu har i den seneste Tid danske og norske Fiskerikyndige Dr. Jo li. Petersen, Dr. Johan Hjort og Knut Dalil, Forstander for den biologiske Station i Trondhjem, ment (1899), at fordi f. Eks. I orsken i en Del al dens Liv som drivende Æg og Larve er uafhængig af Sled og overgiven Havstrømmene, tilhører den et større Havoniraade, selv om den i voksen Tilstand er sted- bunden. Meningen hermed er, at »Torsken, der fanges i Fjor- dene, kun maa oplattes som Udstraalinger af en mægtig Hav- bestand«, og »at man nu maa opgive Teorien om de lokale Fjord- stammer«. Denne Opfattelse, om den er den rette, er ikke alene i videnskabelig Henseende mærkelig, men den vilde da ogsaa være følgerig, fordi man saa maatte indrømme Dr. Johan Hjort Ret til at udtale, »at 1 orskebestanden ikke vilde skades, selv om man i et Aai i en hjord fiskede op hver eneste Torsk, som fand- tes«. Dersom denne Opfattelse er rigtig, maatte der altsaa paa én ellei anden Plads, hvor der en Tid er saa godt som ingen Fangst af sælgeværdig Torsk, dog være et større Tal Undermaalsfiske. Ti eftei den ny 1 eori sender jo »den mægtige Havbestand« sine Straa- lei uafladeligt Ira sig. Men da det tillige kan være smaat med Undermaalsfiske, bidrager dette end niere til at øge vor Undring over, hvor ringe vor Kundskab endnu er til Havets Dyreliv. Imidlertid er det rettest, paa Undersøgelsernes nuværende Standpunkt, ikke at tage Parti, saa meget mindre som ikke alene saa kyndige Mænd, som Kapt. Dann evig i Norge, har deres grundede Tvivl, men tillige fordi det forekommer os, at Under- søgelserne kan kræves yderligere gennemførte, inden et Resultat udkrystalliseres.- Det er jo muligt, at Tilpasningsloven ogsaa har frembragt Undtagelser i Torskenes Levevaner. 12*