Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

159 den ligeledes drivende Sæd, og Virkningen vil blive den samme, som om de begge var indestængte i en mindre, stillestaaende Vand- masse. Selvsagt gaar i dette Tilfælde meget lidt Sæd til Spilde, og altsaa vil en ringere Mængde deraf være tilstrækkelig, og en saa meget ringere, som f. Eks. hos Tungen, hvor Æggene ikke samtidigt er avletidige; her kan Mælkesækkene derfor være meget smaa, idet de først efterhaanden frembringer den nødvendige Sædmasse. I Nordsøen avler Tungen fra sidst i April til Udgangen af Juli. En Hun paa omtrent et Pund indeholder c. 134 000 Æg. I Løbet af et Aar bliver Yngelen næppe otte Tommer lang, snarest kun fra 3—6 Tom. De mindste, avlemodne Tunger er imellem 10—12 Tom.; de mindste Hanner omtrent 8—9 Tommer. I Katte- gat er en Længde af henimod 20 Tommer ikke ualmindelig og Vægten er da omtrent to Pund; men i Nordsøen bliver Tungen større og den skal kunne naa en Vægt af over seks Pund. AALEFAMILIEN. Til den Ulighed i Størrelse, som viser sig hos Tungens to Køn, og ligesaa til den meget store Ulighed i Størrelsen af Hun- fiskens Rognsæk, sammenlignet med Hannens Mælkesæk, finder man tilsvarende Forhold hos Aalefamilien. Tager man vor al- mindelige Aal som Repræsentant for samtlige Aal, er det paafal- dende, livor ringe Størrelse Hanaalen har. Medens Hunaalen nem- lig kan blive over lire Fod lang og naa en Vægt af henimod en halv Snes Pund og derover, saa er atten Tommer den største Længde, man kender for en Hanaal, og ca. tolv Tommer er al- mindelig Længde for den. I Forbindelse med den ringe Størrelse, Hanaalen opnaar, staar tillige den mærkelige Ulighed, der er imellem Størrelsen af Køns- redskaberne. Medens Hunaalens Æggestokke, saa vidt man endnu kender dem i deres fyldigste Udvikling, indtager en meget stor Plads i Bughulen, er Sædstokkene indskrænkede særdeles meget. Og medens man hos Aal har talt eller udregnet Tilstedeværelsen af