Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

160 Æg i Millioner, indskrænker Hanaalens Sædslokke sig til to tynde Strænge, som er ligesom leddelte, muligvis et Tegn paa, at de først efterhaanden skal i Virksomhed, eftersom Hunaalens Æg avles. Ti det er i høj Grad usandsynligt, at Aalens saa talrige Æg skal kunne være avletidige paa en Gang. Uagtet man nu kender baade Hun- og Hanaal og med en vis Sikkerhed kan sige, at Aalen ikke føder levende Unger, om end nok saa spæde, møder man dog jævnligt Spørgsmaal i den Ret- ning. Af det Efterfølgende vil det vise sig, at man er godt paa Vej til at klare Aalens Avlemaade og dens tidligste Livsafsnit. Endnu véd man dog hverken hvor eller naar Aalen avler. Det er da ogsaa paa Tide, nærmere at følge, hvorledes vor Kundskab til Aalelivet fra spæd Yngel eller, som man kalder den, fra Aalefaring, har udviklet sig. Ved Vaartid viser den unge Faring sig ret pludseligt ved Kysterne, hist og her i store Stimer. Hvorfra den kommer, véd endnu Ingen. Kun saa meget gisser man, at Yngelen maa være klækket i Dybet; men om det er nær Kysten eller langt fra denne, derom er vi hidtil aldeles uvidende. Ligesom man tidligere har ment, at Sildemasserne klækkedes paa meget fjærne Ynglepladser, endda langt oppe i Ishavet, hvorfra de saa spredte sig til de forskellige Egne, har man tænkt sig Aale- yngelen klækket ude i Nordsøen for vore Aals Vedkommende. Men denne Udvej, at skyde Ynglepladserne for disse Fiske saa langt bort, fjærnt fra al Iagttagelse, er kun et Udtryk for en svigtende Kundskab, og det vil rimeligvis vise sig, at Aalens Vugge, ligesom Silderacernes, ligger vor Dør langt nærmere. Man har saa længe og forgæves løbet Panden imod Væggen for at klare Aalens Avle- maade, at man, ligesom til Undskyldning for den famlende Under- søgelse, har følt sig tryggere ved at henlægge Ynglepladserne til Dybder, der tilhører Fantasien. Aalens Formerelse har siden den ufattelig kloge Aristoteles’s Tid været en Gaade. Den er det delvis endnu den Dag i Dag. Det er ganske lærerigt at se, hvorledes Aalespørgsmaalet har sys- selsat Verden, og vi vil derfor prøve, at give en kort Fremstilling af, hvorlunde denne Fisk smidigen lige til Nutiden har undgaaet al Nyfigenhed og al alvorlig Granskning. I gamle Dage log man det ikke saa nøje, naar man skulde finde Faderen til Barnet. Der- som han var godt skjult, var der intet i Vejen for at give en eller anden Guddom den Ære, og i Virkeligheden gik græske Digtere ogsaa den Vej over for Aalen, hvis Oprindelse var dem gaadefuld,