Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

169 en eneste Nat kan bringe dem flere Hundrede Pund Aal i deres Fangeredskaber. Er da endelig Aaletrækket fra de færske Vande og Kystvandene henimod Aarets Slutning til Ende, staar vi overfor Vandringen i Havet, hvorved de rige Aalefiskerier i Aalegaardene langs vore Kyster fremkommer, der hvert Aar giver et Udbytte af over en halv Million Pund Aal, hvis Værdi for Fiskerne er omkring 300,000 Kr. Aalegaardsfiskeriet falder dog ikke overalt i vore Farvande. Rigeligst er det langs Syd- og Sydvestkysten af Sjælland, langs Østkysten af Langeland, Fyn og af Jylland fra Koldingfjord indtil Mols. Langs Nordkysten af Sjælland drives det ikke og heller ikke langs hele den jyske Vestkyst, undtagen i Ringkøbing- og Nissumfjord. I Øresund fanges Aalen, medens den er paa sin Vandring nord efter, langs Kalleboderne, ved Saltholmen, ved Hel- singør og liere Steder, og en lignende Vandring sker langs den svenske Sydkyst osv. I vore Farvande drager Vandreaalen i det hele nord efter og holder sig nær Kysten. Vandretiden er i »Mørkerne« (d. v. s. ved aftagende Maane) i September og Oktober; den varer gennem to Maaneskifter. Fiskerne kalder Tiden fra Maanens sidste Kvarter til den paafølgende Nymaanes første Kvarter for et »Mørke« eller et »Næ«. Det andet Mørke skal være det heldigste for Fangsten. I Almindelighed er der en Standsning i Aalefangsten i de Nætter, der kaldes »Overmørket«, d. v. s. Nætterne før og efter »Nytænde«. Naar Maanen har været »tændt« et Par Aftener, kaldes dette af Fiskerne »Nybraaddet«, og da sporer man atter bedre Fangst I det sidste »Mørke«, altsaa sidst i Oktober og først i November, vandrer Aalen tit lige godt, om det ogsaa er Fuldmaane. Der er endnu ingen, som hverken i vore eller i fremmede Far- vande har kunnet paavise, hvor Aalen drager hen, og hvad der bliver af den paa dens Vandring i Havet. Kun saa meget er sik- kert, at den ingen Sinde vender tilbage. Man maa derfor ogsaa i denne Henseende nøjes med en Gisning, nemlig med den, at Aalen søger til en eller anden Plads i Havets Dyb, hvor den kan gyde sine Æg, og hvor den af dem klækkede Yngel kan finde sin Føde i den første Tid af dens Liv. Visse Forhold tyder paa, at Moderaalene dør efter at have gydt. Man har nemlig hist og her fundet døde, udlegede Aal drivende i Søen. Naturligvis kender man heller ikke noget til, hvad der bliver af Hannerne, som for Resten forsvinder Arthur Feddersen: Havet. 15