Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
fra Kysterne, hvor man ellers kan træffe dem, saa snart Hunnernes
Vandring er i Gang.
Imidlertid er der adskilligt, som tyder henimod, at den van-
drende Aal, som søger Dybet, endnu er ret langt fra at være avle-
tidig. Den har nok faaet Blankdragten og den har alt hørt op at
æde, men dens Æg er endnu langt tilbage i Udvikling, og det
synes, som om der endnu kræves liere andre Ændringer i dens
Ydre, før den har faaet den endelige Udvikling, som hører til
Avletiden og som passer til Avlepladsen. Med andre Ord: Aalens
Avledragt eller Avleform udvikles først helt, naar Aalen har naaet
dens hidtil ukendte Avleplads.
Allerede Dr. Joh. Petersens Iagttagelser havde peget hen
paa, at ikke alene Farven og Hudens Tykkelse bliver en anden
hos den gule Aal, men at ogsaa mærkeligt nok Øjnene vokser hos
dem. Grassi og Calandruccio fandt, at de samme Strømninger,
som bragte Leptocepha-
lerne, ogsaa kunde med-
( O bringe mange sølvfarvede
J Aal, som ikke sjældent er
-------—' endnu videre udviklede,
d. v. s. Øinene er endnu
større, sædvanlig højere,
og saaledes kresformede i Stedet for ovale. Sædvanlig viser disse
Aal en Tilbøjelighed til mørkere Farve end den vandrende Blank-
aals. Paafaldende er det desuden, at hos flere af dem er Gælle-
spaltens Forrand stærkt sort, en Karakter, som heller ikke findes
hos de endnu ikke til Dybet vandrende Aal.
Af alle disse Angivelser er unægtelig den, at Øjnene bliver
større, den interessanteste, ti den finder, efter de nævnte Italieneres
Mening, sin fysiologiske Tydning derved, at Aalen bliver køns-
moden i store Havdybder (Fig. 99).
At virkelig de Aal, som fremdrages fra store Havdybder, har
større Øjne, end Kystens Aal, har de italienske Biologer vist ved
mange sammenlignende Maalinger blandt Dybhavsaal og Aal, som
var paa Vej til Dybet. Saaledes havde f. Eks. en Aalehan, der var
kommen op med og i de tit nævnte Strømninger og som havde
en Længde af 34,5 cm. (c. IS1/^ Tom.), Øjne, hvis Tværmaal (lodret,
som vandret) var 9 mm., og Øjet hos en Han paa 33,5 cm. havde
samme Maal. Hos en Aalehun sammesteds fra paa 48,5 cm. (lS1^
Tom.), var Øjets lodrette Tværmaal 10 mm., det vandrette lidt