Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
170 fra Kysterne, hvor man ellers kan træffe dem, saa snart Hunnernes Vandring er i Gang. Imidlertid er der adskilligt, som tyder henimod, at den van- drende Aal, som søger Dybet, endnu er ret langt fra at være avle- tidig. Den har nok faaet Blankdragten og den har alt hørt op at æde, men dens Æg er endnu langt tilbage i Udvikling, og det synes, som om der endnu kræves liere andre Ændringer i dens Ydre, før den har faaet den endelige Udvikling, som hører til Avletiden og som passer til Avlepladsen. Med andre Ord: Aalens Avledragt eller Avleform udvikles først helt, naar Aalen har naaet dens hidtil ukendte Avleplads. Allerede Dr. Joh. Petersens Iagttagelser havde peget hen paa, at ikke alene Farven og Hudens Tykkelse bliver en anden hos den gule Aal, men at ogsaa mærkeligt nok Øjnene vokser hos dem. Grassi og Calandruccio fandt, at de samme Strømninger, som bragte Leptocepha- lerne, ogsaa kunde med- ( O bringe mange sølvfarvede J Aal, som ikke sjældent er -------—' endnu videre udviklede, d. v. s. Øinene er endnu større, sædvanlig højere, og saaledes kresformede i Stedet for ovale. Sædvanlig viser disse Aal en Tilbøjelighed til mørkere Farve end den vandrende Blank- aals. Paafaldende er det desuden, at hos flere af dem er Gælle- spaltens Forrand stærkt sort, en Karakter, som heller ikke findes hos de endnu ikke til Dybet vandrende Aal. Af alle disse Angivelser er unægtelig den, at Øjnene bliver større, den interessanteste, ti den finder, efter de nævnte Italieneres Mening, sin fysiologiske Tydning derved, at Aalen bliver køns- moden i store Havdybder (Fig. 99). At virkelig de Aal, som fremdrages fra store Havdybder, har større Øjne, end Kystens Aal, har de italienske Biologer vist ved mange sammenlignende Maalinger blandt Dybhavsaal og Aal, som var paa Vej til Dybet. Saaledes havde f. Eks. en Aalehan, der var kommen op med og i de tit nævnte Strømninger og som havde en Længde af 34,5 cm. (c. IS1/^ Tom.), Øjne, hvis Tværmaal (lodret, som vandret) var 9 mm., og Øjet hos en Han paa 33,5 cm. havde samme Maal. Hos en Aalehun sammesteds fra paa 48,5 cm. (lS1^ Tom.), var Øjets lodrette Tværmaal 10 mm., det vandrette lidt