Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

188 ninger, hvorimod den almindeligere træffes i antarktiske Egne. 1770 vides en Kaskelot at være strandet paa den lille 0 Hjarnø i Horsensfjorden. Endelig bør imellem Tandhvalerne nævnes Narhvalen, der er saa mærkelig ved sine to i Overkæben vandret fremliggende Tænder, af hvilke hos Hannen den venstre, sjældnere begge, er en lang Stødtand. Det er Narhvalens Stødtænder, som i ældre Tid havde en saa liøj Værdi under Navn af »Enhjørning Tand«, fordi man tillagde dem vidunderlige, lægende Egenskaber. Det var længe en stor Hemmelighed, hvorfra disse Tænder kom, og det synes, som om særlig Hollænderne gjorde sig Umag for at støtte alle Fablerne om den afrikanske Enhjørning, fordi deres Hvalfangere ønskede at have Leveringen for sig selv. Det var jo ogsaa Hol- lænderne, som omtrent var ene om at jage Narhvalen i dens hjem- lige Farvande, nemlig imellem Grønland og Sibirien. Foruden den direkte Nytte, som Hvalerne bringer Mennesket ved at yde dette værdifulde Handelsæmner, har man ogsaa særlig i Norge fra gammel Tid tillagt en Del af dem en større Indflydelse paa Torske- og Sildefiskeriernes Udbytte. Allerede den flittige Bisp Erik Pont op pi dan skrev i sit »Forsøg paa Norges naturlige Historie« om Hvalerne: »Her under Norges Vestkyst sees de aarlig at komme in Januario, ikke som Fiender man torde bruge nogen Vold imod, hvilket ikke heller er tilladt, men som Alliérede og Hielpere, skønt dem selv uafvidende, sendte af den omhyggelige Skaber nogle 100 Mile dertil, at de ligesom hans Jægere, skulle drive utallige Skarer af Sild, Sey, Torsk og anden Fisk ind imellem de Norske Skiær og Udøer, ja deels ind i de dybe Fiorder selv, til mange Tusinde Menneskers daglige Næring og mange Tønder Gulds Indhentelse i Landet ved Kiøbmandskab, saa at, naar vore Bønder og Fiskere blive Hvalfiskene vaer nogle Mile borte, ved det at Luften sees fyldt med de mange liøye Vand-Straaler, hvilke de igiennem Luft-Hullerne paa Hovedet opkaste eller udsprøite og puste i Vejret, da slutter man af dette glædelige Signal, at Vinter- Høsten eller Fiskeriet er forhaanden, men det seer ikke anderledes, end om der kunde i Havet ligge en stor Stad, som af sine mange Skorsteene gav Røg fra sig, efterdi deres Flok da kand være mange Tusinde og udstrække sig gemeenlig fra Stavanger til Karm s und indtil Ghristiansund i Thronhjems Stift, henved 60 Norske Mile. Bemeldte høye Vand-Straale opkaster Hvalfisken saasom et Aande- Dræt, hver Gang han fremkommer af Dybet og maa skaffe sig