Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
Sælhunde straks i Vandet. Tværtimod bliver de omtrent paa en
og samme Plads, hvor de, alt mens de patter og sover, hurtigt
tiltager i Fedme, endog 4—6 Pund daglig, medens den omhyggelige
Moder, af hvis fede Mælk Ungen alene lever, afmagres Dag for
Dag. En tre Uger gammel Graasæl vejer allerede 65—80 Pund og
den er da jagtværdig. Men saa snart den laadne Pels er aflagt,
ophører den hurtige Vækst, og den unge Graasæl maa bjærge sig,
som den bedst kan.
Foruden i Østersøen trættes Graasælen indenfor Nordsøens
Omraade lige til Færøerne. I Østersøen vandrer den regelret om
Vinteren mod Nord op imod den botniske Bugt, hvor den har et
Hovedtilhold. Paa Færøerne kalder man denne Sæl »Latersæl«
eller »Laterkobbe« efter de Klippegrotter, »Latere«, som fra Stran-
den strækker sig ind i Klipperne, og som inderst har tør Strand-
bred. I disse Grotter føder Sælen sin Unge, og i disse søger
Jægeren dem, inden Ungerne endnu gaar i Havet og dræber baade
de gamle og unge Dyr.
For Hundrede Aar siden blev der endnu drevet en mærkelig
Fangst af Graasæl paa Anholt, hvor det synes, at Dyrene fra
Kattegat havde valgt sig en afsides Plads, en flad Strandbred, om-
givet af Banker, til Avleplads. Til denne kom de hvert Aar ved
Nytaarstid for at føde deres Unger. Derfor blev denne Plads ogsaa
Ira Juledag fredlyst, saa at Ingen maatte nærme sig den, og i den
Tid maatte alle Anholtere indespærre deres Hunde. Den anden
Februar blev Pladsen første Gang synet af Ire Mænd, som varsomt
og krybende paa Hænder og Fødder vovede sig saa nær, at de
kunde skønne, hvad Fangsten lovede og om nogle af Ungerne var
store nok til at »slaaes«. Senere nærmede atter tre Mænd sig
Pladsen paa den samme Maade og omtrent hver fjerde eller femte
Dag. Med Knipler dræbtes hver Gang de Unger, som skønnedes
at være store nok. Derimod rørte man ikke Mødrene og for ikke
at skræmme disse, valgte man gærne til Drabet den tidlige Morgen,
fordi Mødrene da endnu var i Havet for at æde og Ungerne laa i
dyb Søvn paa Stranden. Men saa snart de fleste af Ungerne saa-
ledes Tid efter anden, indtil noget ind i Marts, var bievne bort-
pillede, og Hannerne, som man i Førstningen ikke traf, sidst i
Liggetiden efterhaanden kom i Land for at skaffe sig Hunner, førte
Anholtboeren det saakaldte store Slag. Saa mødte alle Mænd,
væbnede med Knipler og pludselig for de i Stormløb ind paa Sæl-
hundeflokken, dels for at dræbe de endnu tilbageværende Unger
17*