Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

195 Sælhunde straks i Vandet. Tværtimod bliver de omtrent paa en og samme Plads, hvor de, alt mens de patter og sover, hurtigt tiltager i Fedme, endog 4—6 Pund daglig, medens den omhyggelige Moder, af hvis fede Mælk Ungen alene lever, afmagres Dag for Dag. En tre Uger gammel Graasæl vejer allerede 65—80 Pund og den er da jagtværdig. Men saa snart den laadne Pels er aflagt, ophører den hurtige Vækst, og den unge Graasæl maa bjærge sig, som den bedst kan. Foruden i Østersøen trættes Graasælen indenfor Nordsøens Omraade lige til Færøerne. I Østersøen vandrer den regelret om Vinteren mod Nord op imod den botniske Bugt, hvor den har et Hovedtilhold. Paa Færøerne kalder man denne Sæl »Latersæl« eller »Laterkobbe« efter de Klippegrotter, »Latere«, som fra Stran- den strækker sig ind i Klipperne, og som inderst har tør Strand- bred. I disse Grotter føder Sælen sin Unge, og i disse søger Jægeren dem, inden Ungerne endnu gaar i Havet og dræber baade de gamle og unge Dyr. For Hundrede Aar siden blev der endnu drevet en mærkelig Fangst af Graasæl paa Anholt, hvor det synes, at Dyrene fra Kattegat havde valgt sig en afsides Plads, en flad Strandbred, om- givet af Banker, til Avleplads. Til denne kom de hvert Aar ved Nytaarstid for at føde deres Unger. Derfor blev denne Plads ogsaa Ira Juledag fredlyst, saa at Ingen maatte nærme sig den, og i den Tid maatte alle Anholtere indespærre deres Hunde. Den anden Februar blev Pladsen første Gang synet af Ire Mænd, som varsomt og krybende paa Hænder og Fødder vovede sig saa nær, at de kunde skønne, hvad Fangsten lovede og om nogle af Ungerne var store nok til at »slaaes«. Senere nærmede atter tre Mænd sig Pladsen paa den samme Maade og omtrent hver fjerde eller femte Dag. Med Knipler dræbtes hver Gang de Unger, som skønnedes at være store nok. Derimod rørte man ikke Mødrene og for ikke at skræmme disse, valgte man gærne til Drabet den tidlige Morgen, fordi Mødrene da endnu var i Havet for at æde og Ungerne laa i dyb Søvn paa Stranden. Men saa snart de fleste af Ungerne saa- ledes Tid efter anden, indtil noget ind i Marts, var bievne bort- pillede, og Hannerne, som man i Førstningen ikke traf, sidst i Liggetiden efterhaanden kom i Land for at skaffe sig Hunner, førte Anholtboeren det saakaldte store Slag. Saa mødte alle Mænd, væbnede med Knipler og pludselig for de i Stormløb ind paa Sæl- hundeflokken, dels for at dræbe de endnu tilbageværende Unger 17*