Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
Renaissancen atter bragte Østersen til Ære og Værdighed. Rabe-
lais sætter Østers baade i Skal og stegte paa Gastrolaternes Bord,
og Moralisten Montaigne nævner Østersen i Udtryk, som viser,
at han var svag over for Nydelsen: »At have Kolik og undvære
Østers er tvende Onder for ét. Dersom man skal vælge imellem
dem, lad os saa vove Noget efter Nydelsen«.
Der er imellem Krebsdyrene ikke noget Dyr, som er Maalet
for et virkeligt Storfiskeri. Men der er dog et Par som sysselsætter
mange Mennesker og indbringer store Værdier, fordi deres Kød
vurderes højere end adskilligt Fiskekød og fordi de tillige givei
Lejlighed til en omfattende Industri, efter at man har lært ved
hermetisk Kogning at gøre Kødet holdbart og til tn søgt Han-
delsvare.
Imellem de værdifuldeste Krebsdyr kan man sikkert give
Hummeren den første Plads, fordi den er det mest udbredte
Nyttedyr imellem sine Slægtninge, siden den lever paa begge Sider
af det nordlige Atlanterhav, om ellers Forholdene tillader det.
Til sin Trivsel kræver den, at Vandet skal have en vis Saltholdig-
hed og desuden foretrækker den stenet Bund, fordi dens Levevil-
kaar gør det nødvendigt for den en Tid at trække sig tilbage i
Ensomhed. Som hos en stor Del Krebsdyr er dens Krops og
Lemmers talrige Led omgivne af en tyk Skaldannelse, en haaid
og kalkholdende Masse, som ikke alene værner alle Bløddele, men
samtidig hæmmer Dyrets jævne Vækst, fordi Skallen er død og
ikke udvidelig. Derfor kan Hummeren ikke vokse uden til de
Tider, da den sprænger Skallen, og medens den ny hærdes. Men
saa længe et Skalskifte varer, maa Hummeren gæmme sig, li elleis
vilde der være altfor mange Lysthavende til dens kødfulde Krop.
Af den Grund trækker Hummeren sig tilbage imellem Havbundens
Sten, hvor den holder sig saa længe, Skalpinen varer. For Resten
bruger den ogsaa, naar dens Panser er i Orden, at gæmme sig i
forskellige Smuthuller, hvorfra den kan lure paa Bytte.
Hummeren aander ved Gæller, der er byggede ligesom hos Krab-
ber og Rejer, og Gællerne ligger skjulte paa hver Side af Kroppen i
en Hule under det store Brystskjold (Fig. 113). Hummerens store
»Kløer«, dens forreste Fodpars yderste Led, gør den let kendelig,
og de er den et godt Værge, foruden at de er et udmærket Gribe-