Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
204 Renaissancen atter bragte Østersen til Ære og Værdighed. Rabe- lais sætter Østers baade i Skal og stegte paa Gastrolaternes Bord, og Moralisten Montaigne nævner Østersen i Udtryk, som viser, at han var svag over for Nydelsen: »At have Kolik og undvære Østers er tvende Onder for ét. Dersom man skal vælge imellem dem, lad os saa vove Noget efter Nydelsen«. Der er imellem Krebsdyrene ikke noget Dyr, som er Maalet for et virkeligt Storfiskeri. Men der er dog et Par som sysselsætter mange Mennesker og indbringer store Værdier, fordi deres Kød vurderes højere end adskilligt Fiskekød og fordi de tillige givei Lejlighed til en omfattende Industri, efter at man har lært ved hermetisk Kogning at gøre Kødet holdbart og til tn søgt Han- delsvare. Imellem de værdifuldeste Krebsdyr kan man sikkert give Hummeren den første Plads, fordi den er det mest udbredte Nyttedyr imellem sine Slægtninge, siden den lever paa begge Sider af det nordlige Atlanterhav, om ellers Forholdene tillader det. Til sin Trivsel kræver den, at Vandet skal have en vis Saltholdig- hed og desuden foretrækker den stenet Bund, fordi dens Levevil- kaar gør det nødvendigt for den en Tid at trække sig tilbage i Ensomhed. Som hos en stor Del Krebsdyr er dens Krops og Lemmers talrige Led omgivne af en tyk Skaldannelse, en haaid og kalkholdende Masse, som ikke alene værner alle Bløddele, men samtidig hæmmer Dyrets jævne Vækst, fordi Skallen er død og ikke udvidelig. Derfor kan Hummeren ikke vokse uden til de Tider, da den sprænger Skallen, og medens den ny hærdes. Men saa længe et Skalskifte varer, maa Hummeren gæmme sig, li elleis vilde der være altfor mange Lysthavende til dens kødfulde Krop. Af den Grund trækker Hummeren sig tilbage imellem Havbundens Sten, hvor den holder sig saa længe, Skalpinen varer. For Resten bruger den ogsaa, naar dens Panser er i Orden, at gæmme sig i forskellige Smuthuller, hvorfra den kan lure paa Bytte. Hummeren aander ved Gæller, der er byggede ligesom hos Krab- ber og Rejer, og Gællerne ligger skjulte paa hver Side af Kroppen i en Hule under det store Brystskjold (Fig. 113). Hummerens store »Kløer«, dens forreste Fodpars yderste Led, gør den let kendelig, og de er den et godt Værge, foruden at de er et udmærket Gribe-