Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

205 redskab, som ikke slipper, hvad det først har i Saksen. Det kan man let fatte; vanskeligere er det derimod at tyde Aarsagen til, at den venstre Klo næsten altid er den største. Fangne Hummers Klo- sakse binder man sammen, fordi de ellers i Hyttefade eller under Transport kunde ødelægge hverandre ved at afknibe Kløer osv. Mistes Kløerne eller Lemmerne hos de i Frihed levende Hummer, vokser de efter nogen Tid atter ud, men det varer Maaneder. Brystskjoldet er ret cylindrisk oventil og ender fortil i et stærkt og tornet Horn. Følehornene er lange, Øjnene er stilkede, og Mund- delenes stærke Kindbakker er i god Overensstemmelse med Hum- merens Rovgærrighed. Under den stærke, kødfulde Hale sidder parvis en Række af Halefødder, som ikke alene yder Medhjælp under Svømningen, men til hvilken ogsaa Hunnen fæster Æggene og derved værner dem imod al 20,000) klækkes omtrent et halvt Aar efter, at de er avlede, nemlig i Foraarsmaanederne, og Ungerne forlader straks Moderen og fører nu i nogen Tid et Larveliv i aa- ben Sø. I Løbet af 30—40 Dage skifter Larven fire Gange Skal, og Slags Fare. Æggene (henved Fig. 113. En Rejes Aandedrætsorganer (Gællehulen), t—1‘ Følehornene. — s Øjnene. 4—11 Mundfødder og Ben. sidste Gang mister den de fol- den ejendommelige Svønimered- skaber. Den synker saa til den Havbund, paa hvilken den fremtidig skal færdes, og trækker nær til Kysterne. I de første Aar skifter Hummeren otte til li Gange Skal, fem til seks Gange i det andet Aar, tre til fire i det tredje Aar og senere rimeligvis kun af og til. I Hummerens femte Aar er den 20 cm. lang og den er da sælgeværdig og avlenioden. Gamle Hum- mere kan blive indtil 55 cm. lange og veje omtrent fjorten Pund. Langusten er omtrent lige saa stort og vægtigt et Krebsdyr som Hummeren; men dens Udbredelse er en anden, ti den lever ved Sydevropas Kyster mod Atlanterhavet og er især talrig i Mid- delhavet. I Udseende er den ikke saa lidt forskellig fra Hum- merne. Den har saaledes meget lange, trinde Følehorn og ingen af Brystfødderne ender i Klosakse som Hummerens. Brystskjoldet er meget tornet, grovhaaret og brunligt, medens Halen er gul- plettet. Ved Vaartid gaar Langusten, som ellers holder sig til de større Dybder, nær ind til Kysterne og søger klippefulde eller ste- nede Pladser, hvor der er rigeligt med Tangvækster og dog endnu