Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

206 Fig. 114. Hestereje (lidt formindsket). Fortil ses de lange Følehorn og bagtil den store Svømmevifte. ret dybt, omtrent fra to til tyve Favne. Fra September til Novem- ber avles henad 100,000 meget smaa, koralrøde Æg, som læstes under Halen ligesom hos Hummeren. Omtrent et halvt Aar senere er Æggene bievne lidt større, end da de avledes, og de løsnes nu af Hunnen og overlades til deres Skæbne. En Snes Dage derefter klækkes de. Larverne, de saakaldte Bladkrebs eller Phyllosomer, har et saa afvigende Udseende fra Langustens, at Videnskaben længe tog dem gode som selvstændige Dyr. Phyllosomens Krop er saa flad som et Blad og næsten helt gennemsigtig, med et forholds- vis mægtigt Hoved og med et Brystskjold, hvortil er fæstede seks Par spinkle og tvekløvede Lem- mer; Bagkroppen er særdeles lille. Ligesom Hummerlarven naar Bladkrebsen først gennem en Række Omdannelser endelig til sin endelige Form. Ligeledes bliver Langustens Larver fra at være pelagiske efter flere Hud- skifter til at blive rene Bunddyr, og de nærmer sig niere og mere Kysten, jo stærkere deres Skal- skifter giver dem Langustform. Nyttedyr er ogsaa de talrige Rejesorter, saasom Ro ski Ide- Rejen og Hesterejen (Fig. 114). Den førstnævnte af disse er saa godt kendt, at den ikke skal opholde os. Hesterejen burde være ligesaa godt kendt hos os, som den er det i Tyskland, Hol- land og England, hvor der aarlig bruges store Mængder af den, fordi den mindst smager lige saa godt som vor almindelige Smørre- brødsreje; Ulykken er kun, at den ikke pynter Brødet saa fint, fordi den ikke bliver saa smuk rød ved Kogning som hin. I Norge har der i de sidste Aar udviklet sig et ret indbringende Fiskeri paa den saakaldte Drammens-Reje (Fig. 115), som bl. a. fanges paa de store Dybder i visse norske Fjorde; den er 5 Tom. stor og kødfuld, samt smukt rød; men den er tør og uden den fine Rejesmag, der passer saa godt til Asparserne. Vor almindelige Reje, er som alle dens nærmeste Slægtninge, udmærket ved sin Livlighed til at undersøge alt og overfamle det med de lange Følehorn. Det opdager maa let i Akvarierne, hvor