Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

207 netop Rejerne er nogle af de mest underholdende Skabninger. SpenceBate, Amerikas tidligste Foregangsmand i Fiskeavl og i Or- ganisationen af sit Lands Fiskerier, opfordrer til at iagttage Rejerne i Akvariet: »Se en Gang paa Rejen. Se, hvorledes den holder sin Æde i den ene Saks, skærer den i Stykker med den anden og putter Stykke for Stykke i Munden, som om den har den fulde Opfattelse af en stor Nydelse«. Efter R. Waringtons Iagttagelse er den Maade, hvorpaa disse prægtige Skabninger opsøger passende Fig. 115. En Dybvands-Reje fra Skagerak (naturlig Størrelse). Føde, særdeles interes- sant. De to forreste Fod- par, som er udstyrede med Klosakse, putter de ind i enhver Aabning under Sten og andre Sager i Havet, endog i Ormenes Rørboliger eller i Sneglehusene. Er disse Boliger uden Luk- ke, bliver de i dem væ- rende Dyr snart ædte af Rejserne, ligesom de ogsaa hurtigt griber andre ædelige Æmner og æder dem. Rejers Føle- og Lugtesans maa være stærkt udviklede. Man mener, at Lugteevnen har sit Sæde i Følehornene. Dersom man kaster et lille Stykke Kød i Vandet og det synker til Bunds, idet det derved strejfer Rækkevidden af en Rejes Følehorn, saa vender Rejen sig øjeblikkeligt imod det og op- søger det, følgende den Vej, det synkende Kødstykke har taget. Om ogsaa Kødet ædes af den Reje, som først finder det, vil man kunne se andre nærme sig og afsøge Pladsen, hvor Kødet har lig- get; de kan lugte, at der har været noget.