Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI
214
tredje Aar er Østersen i Almindelighed sælgeværdig og bringes i
Handelen.
Netop paa Grund af Østersens Natur og paa Grund af de
Farer, der truer den, har den fra fjærne Tider indbudt til at blive
taget i Pleje og værnes. Dens Værdi var Mennesket ikke længe
om at opdage. En saadan Gave fra Havet burde ikke overlades i
dettes Varetægt; den maatte sikres og stænges inde. Derfor blev
Østersavlen Foregangsvirksomheden for al Kultur af Havets Frem-
bringelser, en Erobring, hvis Tyngdepunkt ligger dybere end deri,
at tilfredsstille nogle Lækkermunde.
Blaamuslingen har saa godt som den samme geografiske
Udbredelse som Østersen. Den har derimod en langt mindre
Værdi som Nyttedyr.
Blaamuslingens Skaller er tresidede og udbugede, og de hol-
des sammen ved Hjælp af to Muskler, af hvilke den forreste kun
efterlader et mindre Indtryk paa Skallerne. Muslingens Mundaab-
ning f ligger i Skalrummets smalle Hjørne tæt op til den forreste
Muskel. Billedet (Fig. 118) viser en aaben Blaamusling, hvis ven-
stre Skal er fjærnet og hvis venstre Kappeblad er slaaet tilbage:
a er Kapperanden; paa hver Side af Munden /' ligger to smalle
Læbeflige g-, j er det ydre og i det indre Gælleblad. Omtrent midt
paa Kroppen sidder Foden b, hvis ringe Størrelse røber, at den
ikke er noget synderligt brugt Bevægelsesredskab. Tværtimod kan
det hævdes, at den i højere Grad tjener Muslingen til at fæste sig
paa Pladsen, end til at flytte den fra Sted til andet. Ved Grunden
af Foden ligger nemlig en Kirtel, fra hvilken langs Foden strækker
sig en Fure, som nær Fodens Spids atter afsluttes i en kort og dyb
Tværfure, hvori ligger en halvmaaneformet Plade. I Kirtelen ud-
skilles en Vædske, som størkner, naar Vandet kommer til den, og
som derfor kan »spindes« eller rettere støbes til en Traad, Bys-
sustraaden. Naar Muslingen »spinder«, lægger den først Spinde-
fladen paa Byssuskirtelen og ved derpaa at trække den tilbage,
lægger den Spindevædsken i Fodens Fure. Sluttelig trykkes ved
Spindepladens Hjælp Enden af den endnu bløde Traad i Form af
en lille Skive til et eller andet fast Æmne. Paa den Maade spin-
des efterhaanden et helt Bundt af silkelignende Traade, som til-
sammen kaldes Byssus eller S kæl silke. Ved Byssusbundtet er