Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

VI 214 tredje Aar er Østersen i Almindelighed sælgeværdig og bringes i Handelen. Netop paa Grund af Østersens Natur og paa Grund af de Farer, der truer den, har den fra fjærne Tider indbudt til at blive taget i Pleje og værnes. Dens Værdi var Mennesket ikke længe om at opdage. En saadan Gave fra Havet burde ikke overlades i dettes Varetægt; den maatte sikres og stænges inde. Derfor blev Østersavlen Foregangsvirksomheden for al Kultur af Havets Frem- bringelser, en Erobring, hvis Tyngdepunkt ligger dybere end deri, at tilfredsstille nogle Lækkermunde. Blaamuslingen har saa godt som den samme geografiske Udbredelse som Østersen. Den har derimod en langt mindre Værdi som Nyttedyr. Blaamuslingens Skaller er tresidede og udbugede, og de hol- des sammen ved Hjælp af to Muskler, af hvilke den forreste kun efterlader et mindre Indtryk paa Skallerne. Muslingens Mundaab- ning f ligger i Skalrummets smalle Hjørne tæt op til den forreste Muskel. Billedet (Fig. 118) viser en aaben Blaamusling, hvis ven- stre Skal er fjærnet og hvis venstre Kappeblad er slaaet tilbage: a er Kapperanden; paa hver Side af Munden /' ligger to smalle Læbeflige g-, j er det ydre og i det indre Gælleblad. Omtrent midt paa Kroppen sidder Foden b, hvis ringe Størrelse røber, at den ikke er noget synderligt brugt Bevægelsesredskab. Tværtimod kan det hævdes, at den i højere Grad tjener Muslingen til at fæste sig paa Pladsen, end til at flytte den fra Sted til andet. Ved Grunden af Foden ligger nemlig en Kirtel, fra hvilken langs Foden strækker sig en Fure, som nær Fodens Spids atter afsluttes i en kort og dyb Tværfure, hvori ligger en halvmaaneformet Plade. I Kirtelen ud- skilles en Vædske, som størkner, naar Vandet kommer til den, og som derfor kan »spindes« eller rettere støbes til en Traad, Bys- sustraaden. Naar Muslingen »spinder«, lægger den først Spinde- fladen paa Byssuskirtelen og ved derpaa at trække den tilbage, lægger den Spindevædsken i Fodens Fure. Sluttelig trykkes ved Spindepladens Hjælp Enden af den endnu bløde Traad i Form af en lille Skive til et eller andet fast Æmne. Paa den Maade spin- des efterhaanden et helt Bundt af silkelignende Traade, som til- sammen kaldes Byssus eller S kæl silke. Ved Byssusbundtet er