Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

253 Plads, »hvorhen Hvalfangerne plejede at drage« og hvor der dræb- tes 45 til 50 Alen lange Hvaler, endog »60 Stykker i to Dage«. Størrelsen er rimeligvis ikke saa lidt overdreven, mens derimod Tal- let kan have været rimeligt nok, dersom det har været Grindehvaler f. Eks., der jo endnu i vor Tid jævnlig jages til Land i Flokke. Hvor gammel Hvalfangsten end gaar tilbage og om det er Nord- mænd eller Baskere, som tidligst har drevet den regelret, er for saa vidt ligegyldigt. Det er sikkert nok, at Hvalfangst oprindeligt var og maatte være et Kystfiskeri. Ligeledes er det sikkert, at Hvaldyrene i de evropæieke Farvande var langt talrigere, og at deres Udbredelsesbælte laa langt sydligere end for Tiden. I S. Noel’s Bog om Hvalfangstens Historie mindes om, at 1261 blev der i Bayonne taget Told af alle fra Biscaya indførte »Hvaltunger«, og at Hvalkød, enten saltet eller færskt, blev falbudt paa Torvene i Biarritz og Cherbourg som Fastemad. Noel fortæller yderligere om Baskernes Hvalfangst og paaviser efter gamle Beretninger, at der langs hele Frankrigs Kyst blev drevet Hvalfangst. Senere af- tog denne Hvalfangst, og de søvante Baskere fulgte saa Hvalerne op under Island, hvor de jagede dem med 50—60 Fartøjer. Tanken at finde Vej nord om Asien til Kina og Indien førte til, at man 1596 opdagede Spitzbergen, og denne 0 blev nu gennem omtrent to Aarhundreder den vigtigste Station for Hvalfangerne. Hollændere, Engelskmænd og Hanseater drog hver Sommer ad de nordiske Have, og Hanseaterne drev endog i det 16de Aarhundrede regelret Skibsfart paa Island. Bremens Borgere fik af den danske Konge Ret til at søge islandske Havnepladser og indføre forskellige Varer. Havnen »Bodenstede« i »Schneuel’s Sussell« blev funden og besejlet 1526 af en Bremer-Borger Wylken Hudemann og hans Slægtninge. Fra England blev det Byen Hull’s allerede den Gang store Handelsvirksomhed, som fra 1598 først optog Hvalfangsten under Island og omkring Nordkap. I London havde man endnu tidligere (1553) stiftet et Selskab »Company for the Discovery of unknown Countries», og dette sendte 1610 en Kaptain Jonas Poole ad Spitz- bergen til; men han naaede ikke længere frem, og efterat han havde dræbt saa mange Hvalrosser, at han havde Dækning for Fartøjets Udrustning, vendte han hjem. Det var imidlertid Poole’s Beretning om den store Hvalmængde, som bragte lians Kompagni til det følgende Aar at udruste to Fartøjer til Hvalfangst, af hvilke det ene imellem sit Mandskab medtog nogle i Hvalfangst kyndige