Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

256 nemlig tre Gange saa meget værd, som den fra Grønlandshvalen indvundne. Men efterhaanden trak Jagten efter Spermacet-Hvalen sig læn- gere og længere imod Syd; de bedste Pladser var under Brasilien, Guiana og Vestindien. Senere trak Jagten sig helt ned om Falk- lands-Øerne og under Patagonien, og i 1789 drager Nantuckets Hvalfangere endog til Madagascar, hvor de traf et særdeles indbrin- gende Jagtomraade. Snart blev ogsaa andre Egne af de store Have afsøgte f. Eks. ved New-Zealand og Japan, og overalt var det Nan- tucket-Fangerne, som gik paa Opdagelser. I Aaret 1837 var Udbyttet af Spermacethvaler paa Højdepunk- tet. Amerikas Flaade udvandt i det Aar over 5 Millioner Gallons Spermacetolje til en Værdi af næsten 4x/2 Miil. Dollars. Men da om- spændte ogsaa Nantuckets Fartøjer omtrent alle Have. Selvfølgelig bragte del store Held en hurtig Vækst i Farløjernes Tal, og 1839 havde Amerikanerne alene 555 Fartøjer ude (henad 170 000 Tons drægtige). Men lige saa selvfølgeligt kom der saa en Tilbagegang; 1844 var den amerikanske Flaade kun 315 Fartøjer, i 1870 kun 230. I 1860 havde Amerika kun omtrent halvt saa mange Gallons Spermacetolje i Udbytte, som i 1837, og senere er det blevet endnu ringere. Indførelsen af Sprængstoffer ved Brugen af Hvalvaaben med- førte, at man kunde udvide Hvalfangsten eller Hvaldrabet til samt- lige Hvaldyr, som det kunde lønne sig at dræbe, og det er disse Hvalvaaben, som har muliggjort Anlæget af Nutidens store Hval- stationer, saasom Norges, Islands og Færøernes. Men til samme Tid nærmer Hvalfangsten sig ogsaa stærkt mod en Afslutning, eftersom Hvalernes, lige saa lidt som Sælers og Hvalrossers Tillæg, kan holde Maal med de talrige Drab.