Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

SKANDINAVERNES OG POLARFOLKENES HAVBRUG. Nutidens Fangstarbejde er selvfølgelig i dets Udøvelse dels et Udslag af de Erfaringer, som er indvundne gennem Tiderne, og dels af den Værdi Havets Frembringelser har faaet som Han- delsæmne. Medens Fangsten af Havets Dyr tidligst indskrænkede sig til at tilfredsstille den nærmeste Kyst’s Beboere eller rettere Fiskernes eget Forbrug, har i Nutiden ikke alene det aabne Havs Fisker men, ogsaa Kystfiskeren overvejende det Maal at indfange til Omsætning, til Markedet, hvor Efterspørgselen er for Fiskekød. Kun i Egne, som endnu er udenfor eller kun i ringe Grad paavirkede af Civilisationen, træffer man et Fiskeri, som væsentlig er rettet paa at skaffe Føde til Fiskeren selv og hans Familie. Men endog til mange saadanne Egne har efterhaanden den evropæiske Værkflid vidst at trænge frem og, om ikke udvidet Fangstarbejdet, indvirket paa de oprindelige Fiskemaader ved at skaffe bedre Fangemidler. Det er derfor sandsynligt, at lidt efter lidt de oprindelige eller lokale Fangemaader vil forsvinde og Fiskeriets Udøvelse omtrent blive den samme over hele Jordkloden, kun afvigende, hvor Fangst- æmnerne vil kræve det. Allerede nu er de nationale Ejendomme- ligheder hos de enkelte Jordstrøgs Fiskerfolk ved at udviskes og allerstærkest, hvor Fangsten er Storfangst. I de arktiske Lande træffer man endnu Enkeltmands-Fiskeriet stærkt i Brug. Eskimoen og Nordasiens Folkefærd er endnu i