Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

267 Skue, at se Mandskabet spredt over den højt bølgende Isflade. Døn- ningen af Stormen, som raser udenfor, løber ind under Isen, bryder den i smaa Stykker og hæver og sænker disse ligesom Oceanets Bølger. Paa disse Isstykker springer Mandskabet og udøver sin Gærning, idet enhver vel maa vogte sig for ikke at glide med Fo- den og blive opslugt af Havet. Det er ingenlunde nogen helt ufarlig Gærning. Det er endnu for tidligt at dræbe Ungerne, ti de er for smaa og giver for lidet Udbytte; det er derfor kun de for- holdsvis faa Gamle, som Jagten i disse Dage gaar ud over, men disse giver ogsaa et godt Udbytte, idet der kun behøves 3 Stkr. til en Tønde Tran. Naar Ungerne er gode, regner man 10 Stkr. til en Tønde. Den Sæl, vi her dræber, er Svartsiden eller den saa- kaldte Sadel eller Sadelviv. I Løbet af fem Timer dræbtes 130 gamle Sæler. — Vi ligger nu KL 103/4 Aften stille i Isen; det vil da sige, for saa vidt, som vi ikke damper afsted, ti forøvrigt kan man næppe sige, at vi ligger stille, da Dønningen vælter Skibet fra den ene Side til den anden, og de, flere Favne tykke, Isblokke til- deler det jævnlige Stød og Puf, som man skulde undre sig over, at et Skib kan holde ud. I Morgen tidlig Kl. 3x/2 er Grøden fær- dig, og KL 472 paabegyndes Jagten for, dersom Omstændighederne tillader det, at vedblive uafbrudt til det bliver mørkt. — Torsdag den 28de. Om Morgenen Kl. 4 begyndte Jagten; en levende Tiraillørild udviklede sig snart fra de 7 Skibe, der laa temmelig tæt ved hverandre, og et højst ejendommeligt Skue var det at se dette sælsomme Liv af Mennesker, store Sæler, der hoppede op og ned, og en umaadelrg Masse skrigende Unger, alt udstaffere! med en Mængde døde Kroppe og store Blodstriber hen over Isfladerne. — Jeg havde en meget interessant Samtale med Nordmændenes Robbekonge. Han mente, at den rette Stabel af Sæler maatte findes længere imod Nord; dette, sagde han, var kun en lille ube- tydelig Stabel, som vi omtrent nu maatte være færdig med. Han havde været lier i 3 Dage og havde omtrent 900 Sæler. Endnu samme Alten stod vi ind i en stor uoverskuelig Ismark, den saa- kaldte lette Stabel, hvor der landtes Millioner af Sæler, saa langt Kikkerten kunde række. Det var svært for os, at trænge igennem de tætte, seje Isflader, udspækkede med gammel Baksis, men der blev sat fuld Kraft paa, og, for ikke at staa tilbage for nogen, ved- blev vi at arbejde til Kl. 11 Aften. — Fredag den 29de. Ved Dag- gry begyndte Jagten. Der blev skudt og slaaet for Fode væk, baade gammelt og ungt, og fornøjeligt var det at se, at vor An- 23*