Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

268 strængelse igaar Aftes var lønnet med, at vi var naaede ind paa det bedste Sted. Nordmændene og de andre naaede først derhen imod Middag. Uagtet ugunstigt Vejr og vanskelige Isforhold endte Dagen dog med et Udbytte af 236 store og 685 smaa Sæler. De store Sæler er udmærket fede og har en Værdi omtrent lig 15 Stkr. smaa. Alene af store Sæler kan vi næppe rumme i det Hele 3000 Stkr., medens vi af smaa vistnok kan tage 14 000 Stkr.; vi har nu tilsammen 2120 Stkr.« Med Kaptainløjlnant Hammers Sælfangst afsluttes i Virkelig- heden Danmarks Deltagelse i den store Ishavsjagt efter Sæler. Selv fra Island er der ingen videre Sælfangst. Ti det vejer kun lidt til, at der drives lidt Fangeri med Nedgarn i Flodmundingerne, hvor Sælerne holder til for at jage Laks og Ørred. I ældre Tid havde Sælfangsten større Vigtighed for Islænderne og paa flere Pladser var der særlig Ret til at drive den. Nu er det Laksene, som er de vigtigste Fangstæmner, men da Islænderne er af den fejlagtige Mening, at Sælerne driver Laksene ind i Floderne, synes de hidtil ikke tilbøjelige til at forfølge Sælerne. De er for Resten i saa Henseende ikke langt tilbage fra andre Landes Opfattelse, hvor det endnu kniber med at faa indpræntet, hvor skadelige Sæ- lerne er for et ordnet Fiskeri. Indtil de seneste Aartier har man lukket Øjnene for den Kendsgærning, at Sælhunde, Marsvin, Hajer og alle Slags andre Konkurrenter for Fiskerne, for Kysternes og for de mindre Havstrækningers Fiskeri forringer det ordnede Fiske- ris Udbytte. I 1864 udvidede Svend Foyn den rationelle Hvalfangst til Finmarken ved Prøvetogter fra Vardø og i Varangerfjorden. Det gik i Førstningen ikke synderligt lovende, og indtil 1867 fik han kun en enkelt Hval. Men i 1868 fik han 30 Stykker, og Fangsten var derefter nogenlunde, men dog ikke større end at samtlige i Tiden indtil 1874 dræbte Hvaler, mest Blaahval, kun var 231 Styk- ker i Finmarken. Svend Foyn har ved sin Virksomhed for Hvalfangstens Ud- vikling skabt sig et Navn, som for alle Tider lever imellem Norges navnkundigste. Han blev født i lønsberg den 9de .Juli 1809 og døde i 1894 paa sin Ejendom Ramdal i Nærheden af sin Fødeby. Han var en erfaren Ishavsfarer, længe forinden han gav sig til at udnytte Hvalerne, ti allerede 1844 var lian paa Sælfangst i Isen. Mange Aar varede det, inden han fandt den rette Maade at dræbe Hvalerne saaledes, at han kunde sikre sig dem. Det skete først,