Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

271 mensat af 20 Guttaperkaringe, der tjener til at hindre altfor stærke Ryk under Ophivningen. Endelig medføres Lanser, Knive, Økser og Flænsespader. Paa Grund af Projektilets og Linens Tyngde saml den lille Krudtladning skydes i Almindelighed ikke paa længere Afstand end 15 Favne, idet man søger at sætte Skuddet mellem Ribbenene op under Ryggen. Dersom Hvalen ikke straks dør, hvilket sjældnere indtræffer, stikker den lige mod Bunden, dog i Regelen ikke læn- gere end en halvhundrede Favne, hvorpaa den sætter lige ud, slæ- bende Fartøjet, naar Linen er stukket paa Tamp, med en Fart, som skal kunne naa op til 15—16 Knob. En Fart af 12 Knob er ikke ualmindelig hos flere Hvaler. Men for at opnaa den, maa en Hval, som er 25 Meter lang og vejer 75 Tons, udvikle 145 H. K. Man nævner et Tilfælde, hvor den vilde Jagt varede uafbrudt i 24 Timer. Da Døgnet var omme og Hvalen, en rigtig »Troldhval« (Knølhval), fremdeles lod til al være ved gode Kræfter, kappede man Linen. Undertiden dør Hvalen straks, undertiden først efterat den halve Line er udløben, undertiden er man nødt til at stikke Linen paa Tamp og lade sig slæbe et kortere eller længere Stykke og undertiden mister man Hvalen, enten derved, at Harpunen slipper, at Skaftet brækker eller at Linen springer under den voldsomme Kraftudfoldelse. Saa snart Hvalen bliver mat, kortes Linen, indtil man har Hvalen 50—60 Favne fra Fartøjet. Derpaa lires Baaden i Søen, og Hvalen stikkes saa med Lanser, helst bag Lufferne. Men dette Arbejde er tit nok vanskeligt, især dersom Hval og Sø er uroligt. Efter at Hvalen er dræbt, synker den i de Heste Til- fælde. Synker den ikke, kan dette skyldes, at Luften bliver i Lun- gerne, fordi Adgangen til disse blodfyldes. Indhalingen sker ved Hjælp af Akkumulatoren og Spillet, indtil man har Hvalen ved Fartøjet og kan fæste det med Kællinger i Snuden eller om Halen. Endelig slæbes Hvalen til Stationen i Land, enten af Fangstfartøjet eller af en Slæbebaad. Ved en anden Hvalfangst, f. Eks. den amerikanske, skydes Hvalerne ikke fra selve Fangstfartøjet, men derimod fra deltes ud- sendte Baade (Fig. 158), hvor Jagten gælder de store Bardehvaler eller Kaskelotten. Man udsender gærne liere Baade, saa snart man kommer Hvalerne nær. Det er ikke altid den hurtigste Baad eller den, som først kommer i Vandet, der faar Held til at sætte den første Harpun fast eller dræbe de fleste Hvaler. Meget afhænger i