Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

272 saa Henseende baade af Harpuneren og Mandskabet. Men i Rege- len faar dog de hurtigste Baade de fleste Hvaler. Den Afstand fra Hvalen, hvori Hvalbøssen bedst affyres, afhænger af Skyttens Dyg- tighed og af »Fiskens« Stilling og Bevægelser. Officeren foretræk- ker at komme Hvalen saa nær som muligt uden at skræmme den. Den vigtigste Grund hertil er ikke, fordi Bøssen skyder ni indre sikkert i den større Afstand, men fordi Hvalen ligger saa dybt i Vandet, at Harpunen maa gaa et længere Stykke gennem Vand. Den amerikanske Hvalfanger afskyder helst sin Bøsse i en Afstand af 20—50 Fod fra »Fisken«; i en Afstand af 100 Fod vilde Skud- Fig. 158. Amerikansk Hvaljagt. del i de fleste Tilfælde være uvirvksomt. I de heldigste Tilfælde mener Amerikaneren at være, dersom han kan komme saa nær til som 18 Fod, for at han sikkert kan bringe Granaten ind i den Del af Hvalkroppen, som han kalder dens »Liv«, d. v. s. Lungerne, som i Regelen ligger under Havets Overflade. Man har dog Eksempler, i hvilke Hvalen næsten øjeblikkelig er bleven dræbt ved Granatens Sprængning, skønt Skuddet faldt i en Afstand af 30 Fod. Efter den amerikanske Hvalfangers Ordbog er den Baad »fast«, som under Jagten har Harpun og Line fæstet til Hvalen. Derimod er Baaden »løs«, dersom den ikke har haft Held til at ramme. En saadan Baad har den Pligt, dersom den er i Nærheden og ikke er sikker paa Fangst, al holde sig nær den faste Baad; gaar Hva- len ned, lægger den løse Baad i Almindelighed bi. Det er under-